Vil du være med til at fejre Mews nyeste værk, kan du opleve trioen i både Aalborg, København og Aarhus

Mew lever forsat på deres storhedstid fra midt 00’erne

Af: Amir Amirian

 

Mew

5. oktober 2017

Store Vega, København V

 

Under min gymnasietid var Mew et af de største danske musiknavne, hvis ikke det største- Det var dengang man kaldte sig en Frenger, hvis man var Mew-fan, og i radioen spillede 156, Snow Brigade, Special og The Zookeeper’s Boy non-stop.

Mew har dog ikke været stilstående. I år udgav de deres 8. studie album, der hedder Visuals, der ligeledes er navnet på denne tour. Igennem de sidste 6 måneder har de rejst hele verden rundt for at fremføre deres nyeste udgivelse, og i går blev det deres hjembys tur, nemlig København.

Aftenens første skud på stammen var In a Better Place, der er fra Visuals. I baggrund havde bandet videofilm med, der spillede til musikken. Det komplimenterede musikken ret godt, og man havde også forventet det henset til tournéens navn.

Herefter blev der hamret i trommerne, som slog an til Special. Silas Graae gav den virkelig gas, og nummeret fik en energi, som ikke er på pladen. Generelt synes jeg, at trommerne var aftenens højdepunkt, da jeg kunne mærke dem i min core. Johan Wohlert gjorde det også fantastisk på bas, og under nummeret kunne jeg mærke den pumpen, som gør nummeret eminent. Bandet gik direkte over i The Zookeeper’s Boy, hvilket fik Vega til gå amok.

Jeg ville ønske at Jonas Bjerre var mere på. Han stod oftest helt stille og introvert imens han sang. Når han ikke sang, så gemte han sig bag resten af bandet, der havde en god energi.

Mew fik spillet en god del af deres nye album, herunder  Candy Pieces All Smeared Out, Nothingness and No Regrets, Learn Our Crystals og Carry Me To Safety. Det var dog tydeligt, at publikum ikke havde lyttet meget til albummet, da stemningen døde under disse. Aftenens gæster var i høj grad kommet for at høre klassikerne fra Frengers og Half the World Is Watching Me.

Aftenen sluttede af med Am I Wry? No, 156 og Comforting Sounds. Jeg synes Mew gjorde det rigtig godt, men overraskede aldrig. De spillede den samme sætliste som resten af touren, og alt var skemalagt ned til sidste sekund, hvilket jeg synes var en skam, da koncerten fremstod forudsigelig og mistede nerve samt spænding.

4-t

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.