Mew lever forsat på deres storhedstid fra midt 00’erne

Af: Amir Amirian

  Mew 5. oktober 2017 Store Vega, København V   Under min gymnasietid var Mew et af de største danske musiknavne, hvis ikke det største- Det var dengang man kaldte sig en Frenger, hvis man var Mew-fan, og i radioen spillede

156, Snow Brigade, Special

og

The Zookeeper's Boy

non-stop. Mew har dog ikke været stilstående. I år udgav de deres 8. studie album, der hedder Visuals, der ligeledes er navnet på denne tour. Igennem de sidste 6 måneder har de rejst hele verden rundt for at fremføre deres nyeste udgivelse, og i går blev det deres hjembys tur, nemlig København. Aftenens første skud på stammen var

In a Better Place,

der er fra Visuals. I baggrund havde bandet videofilm med, der spillede til musikken. Det komplimenterede musikken ret godt, og man havde også forventet det henset til tournéens navn. Herefter blev der hamret i trommerne, som slog an til

Special.

Silas Graae gav den virkelig gas, og nummeret fik en energi, som ikke er på pladen. Generelt synes jeg, at trommerne var aftenens højdepunkt, da jeg kunne mærke dem i min core. Johan Wohlert gjorde det også fantastisk på bas, og under nummeret kunne jeg mærke den pumpen, som gør nummeret eminent. Bandet gik direkte over i

The Zookeeper's Boy,

hvilket fik Vega til gå amok. Jeg ville ønske at Jonas Bjerre var mere på. Han stod oftest helt stille og introvert imens han sang. Når han ikke sang, så gemte han sig bag resten af bandet, der havde en god energi. Mew fik spillet en god del af deres nye album, herunder

 Candy Pieces All Smeared Out, Nothingness and No Regrets, Learn Our Crystals

og

Carry Me To Safety.

Det var dog tydeligt, at publikum ikke havde lyttet meget til albummet, da stemningen døde under disse. Aftenens gæster var i høj grad kommet for at høre klassikerne fra Frengers og Half the World Is Watching Me. Aftenen sluttede af med

Am I Wry? No, 156 og Comforting Sounds

. Jeg synes Mew gjorde det rigtig godt, men overraskede aldrig. De spillede den samme sætliste som resten af touren, og alt var skemalagt ned til sidste sekund, hvilket jeg synes var en skam, da koncerten fremstod forudsigelig og mistede nerve samt spænding.