MODE & STIL

lør, 10 sep 2016

Min kærestes dildoer

Smerter ved sex kan have mange forskellige årsager.

Mand på 21 år fra Svendborg Kommune 

Hej, jeg er en fyr på 21, jeg skulle rydde op her til aften og finder så ud af, at min kvindelige kæreste har 3 dildoer. Ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige til hende og om jeg overhovedet skal sige noget Er lidt i panik...

SVAR:

Hvordan har du det nu med, at din kæreste har dildoer liggende? Er du blevet ked af det, overrasket, sur, nysgerrig eller måske opstemt? Før du snakker med din kæreste, så kan det være en god idé, hvis du selv har gjort dig nogle tanker om, hvad du synes om oplevelsen. Hvis det er noget der fylder meget for dig, så kan det måske være rart at snakke sammen om det, så det ikke kommer til at have betydning for den måde I er sammen på. Det er meget almindeligt, at både piger og drenge har sexlegetøj, som de bruger i forbindelse med onani. Har I snakket om onani sammen før? Nogle par synes det er privat og ikke noget, man behøver at snakke sammen om, mens det i andre parforhold er noget man er åben om. LÆS OGSÅ: "Danskernes sexvaner 2015" Måske I kan snakke sammen om, hvordan I synes det skal være i jeres forhold – vil I have det bedst med, at I ikke snakker sammen om onani, eller at det er noget, som kan være en del af jeres sexliv også? Din kærestes dildoer er jo hendes private anliggende, og derfor kan det være, hun ikke har lyst til at snakke med dig om dem. Det kan også være, at hun synes det er helt fint og gerne vil snakke med dig om det. Uanset hvad, så skal du være klar til at respektere, hvordan hun har det med det. Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl. 17-19 fra mandag til torsdag. Fredag er telefonen åben kl. 15-17. Nummeret er 70 20 22 66.