Oprydning

man, 21 nov 2011

MIN MOR GRÆD I TRE DAGE

Det blev ikke godt modtaget i hjemmet, da 20-årige Christine fortalte sine kristne forældre, at hun var lesbisk.

Christine smed bomben efter aftensmaden. Hun og forældrene sad ude på altanen, da Christine lige ville høre, om de havde 5-10 minutter. Der var noget, hun gerne ville fortælle. Da hun indledningsvis fortalte, at hun havde mødt en, som hun var stormende forelsket i, kom det ikke bag på hendes mor. Den seneste tid havde Christine været strålende glad, når hun kom hjem. ”Det lyder da spændende. Hvem er det?” spurgte moren, endnu glad på datterens vegne. Så langt så godt. Men i Christines næste ord lå sprængstoffet gemt. ”Hun hedder Katrine”, lød svaret. -Så blev der bare helt stille, fortæller Christine. - Derefter begyndte min far at grine. Han troede simpelthen, det var en joke. Og så blev jeg irriteret. Jeg måtte fortælle, at det IKKE var for sjov.  

"Det er bare en fase"

Da det første chok havde lagt sig, lod Christines forældre hende forstå, at det ikke var noget, de kunne acceptere. Det stred mod deres kristne værdier. - Min mor græd i tre dage, og efter en lang periode, hvor vi ikke rigtigt snakkede sammen, udtrykte hun sine tanker og følelser til mig i et brev, som beskrev tvivlen, men også hvor knust hun var over det, jeg havde fortalt dem. - Og min far mener, at det bare er en fase, jeg kommer over igen. Jeg har også forsøgt at snakke med ham, men har indset, at han blot mener, at følelserne til en af samme køn ikke er noget, man skal forfølge videre. - Han mener, at jeg med tiden vil blive klogere og finde ud af, at det ikke er det rigtige at være lesbisk.  

Syndige tanker

Men at være lesbisk er ikke bare en fase for Christine. Det er en etableret del af hendes person, konstaterer hun og fortæller, hvordan det hele begyndte. -Det startede med at dukke op i mine tanker for halvandet års tid siden. Det var følelser og ”syndige tanker”, som jeg prøvede at skubbe væk, fordi jeg stadig var meget præget af min kristne opvækst. Jeg tænkte, at det var helt forkert. -Men efterhånden fandt jeg ud af, at det ikke bare var noget, jeg kunne ignorere og skubbe væk. Det var en del af mig at have de følelser og tanker. Og så besluttede jeg mig til sidst for at gøre noget ved det. Christine oprettede i januar 2011 en profil på siden www.girlfriend.dk, der henvender sig til lesbiske. Her kunne hun endelig tale frit fra leveren med andre piger, der havde det på samme måde som hende.  

Gjorde det svært for sig selv

Christine fik hurtigt en masse gode veninder på girlfriend.dk, og det var også her, hun mødte sin første forelskelse, Katrine, som var grunden til, at hun sprang ud over for sine forældre. Herefter tog hun næste skridt, nemlig at fortælle det til nogle i hendes omgangskreds. -Jeg startede med nogle af veninderne fra mit gymansium, som ikke er kristne. De blev lidt chokerede over, at det var mig, der kom med sådan en udmelding, for jeg var jo klassens kristne pige. -Men de accepterede det 100 procent og kunne ikke forstå, at der skulle gå så lang tid, før jeg fortalte det. De var sådan ”Det kunne du da bare have sagt”. -Så jeg gjorde det nok sværere for mig selv, end det havde behøvet at være.  
None

None

Er både lesbisk og kristen

I modsætning til sine forældre mener Christine godt, at hun både kan være lesbisk og kristen. -Jeg anerkender, at det måske ikke lige er Guds vilje, at jeg skal være homoseksuel, men samtidig erkender jeg også, at det er en del af mig. Hun betegner sit forhold til Gud som meget personligt, og i forhold til ham mener hun ikke, det er noget problem at være den, hun er. Hun behøver ikke den etablerede kirkes eller Bibelens velsignelse. -Jeg mødte på et tidspunkt en fyr, der var homoseksuel og samtidig læste til præst. Han prøvede hele tiden at fordreje Bibelen for at kunne finde belæg for, at det var ok at være homoseksuel. -Det gør jeg ikke. Jeg prøver ikke at vende Bibelen til min egen fordel, men jeg tænker, at Gud gerne vil have, at jeg er glad, og at han vil støtte mig livet igennem, på trods af de valg jeg tager.  

Vil ikke bryde med familien og kirken

At skulle følge to modstridende værdisæt - ét i det homoseksuelle miljø og et andet i det kristne miljø og hos sine forældre – kan synes som en uholdbar situation. Christine fortæller, at hun da også på et tidspunkt overvejede, om hun skulle bryde med sin familie for at kunne være sig selv, men tanken blev hurtigt droppet igen. -Det tror jeg, ville være en stor fejl. Familien og det kristne fællesskab er jo også en del af det at være mig. Jeg har været rigtigt meget på Vela (lesbisk bar i København) det sidste år, og der mødte jeg en pige, der havde været nødt til at bryde med sin familie. Det skræmte mig. -Jeg er også begyndt i en gruppe med nogle kristne piger igen, hvor vi snakker om Bibelen og livet generelt. -Henover sommeren havde jeg ellers droppet at komme i kirken, fordi jeg på det tidspunkt ikke følte, det kunne kombineres med at være homoseksuel. Men nu er jeg mere afklaret med, at der skal være plads til det hele.  

Fremtiden?

Christine er usikker på fremtiden med hensyn til, om hendes forældre kommer til at acceptere hende, som hun er. Men hun håber på, at de vil ændre holdning, hvis hun finder pigen i sit liv og kommer i fast parforhold. -Jeg håber da, de accepterer det, hvis de ser, at det er det, der gør mig glad og lykkelig, og at jeg samtidig kan bevare mit forhold til Gud. - Hvis jeg får en fast kæreste at vise frem, forklarer det også lidt bedre, hvorfor jeg er til piger. Det er, fordi jeg har fundet en, der gør mig glad og lykkelig.

Vær sikker inden du fortæller det

Hvis man ligesom Christine er homoseksuel og kommer fra en familie, hvor det ikke umiddelbart kan accepteres, skal man være 100 procent sikker, inden man smider bomben, mener hun. -Hvis familien kommer fra en baggrund, hvor homoseksualitet ikke er acceptabelt, så kan det være et meget hårdt slag for dem, så man skal være sikker i sin sag, inden man fortæller det. -Derefter er det vigtigt, at man ikke afskærer sig fra familien og sit miljø. Man skal have fornuften med og ikke forlade det hele. Det går jo ikke, at man siger, ”jeg ændrer mig ikke som person, fordi jeg er homoseksuel”, hvis man så samtidig afskærer sig fra de mennesker, man plejer at omgås.

Homoer skal ikke giftes i kirken

Christine mener ikke, at homoseksuelle skal have lov til at blive gift i kirken. -Kirken har deres værdier, og dem skal jeg ikke pille ved. Så nej, jeg synes ikke, homoseksuelle skal giftes i kirken, for det strider mod dens regler og værdier. Kirken er Guds hus, så der må man respektere hans regler. - Det kan godt være, mine homoseksuelle venner synes, det er lidt underligt, at jeg har den holdning, men altså der er jo mange andre muligheder for at blive gift. Det behøves ikke lige være i Guds hus. -For mig handler det ikke om ligestilling, men om respekten for kirken og religionen.