Dybets Helte er et råt krigs drama, fra dengang hvor Hollywood endnu var ung. Vi befinder os i slutningen af WW2, og krigen imellem USA og kejserriget Japan er i fuld gang.
En amerikansk ubådskaptajn ved navn Richardson (Clark Gable) overlever ved et lykketræf der svarer til at vinde den store jackpot på et online casino at blive sunket af en notorisk japansk destroyer der går under navnet ”Bungo Pete”. Man skulle måske tro at Richardson ville stikke halen mellem benene og tage en velfortjent orlov. Han gør imidlertid det stik modsatte, og forsøger at overtale flåden til at give ham kommandoen over et nyt fartøj. Det lykkes den hævnfulde kaptajn Richardson at få kommandoen over en ny ubåd – SS Nerka - men det bliver ikke uden komplikationer: Hans nye løjtnant, Jim Bledsoe (Burt Lancaster) føler sig nemlig sprunget over i kommandokøen, og den øvrige besætning har ikke tillid til deres nye ældre – og for øvrigt tidligere sunkne - kaptajn. Det gør absolut ikke stemningen på ubåden bedre, at kaptajnen som det første sætter besætningens udholdenhed på prøve med talrige, nervepirrende skydeøvelser, som de ikke kender formålet med. Men det er selvfølgelig ikke uden formål, at Richardson iværksætter de strabadserende træningsdyk til lyden af kampråbet ”dive, dive!”.
Med kurs mod Bungo Straits
Kaptajnens ambition med de mystiske øvelser er at sætte kursen direkte mod Bungo Straits, et farvand, som han ellers er blevet udtrykkeligt bedt om at holde sig væk fra, da det er her at mange japanske destroyere, inklusive ”Bungo-Pete” sejler. Det var også i Bungo Straits at Richardsons tidligere ubåd blev sunket af netop destroyeren Bungo Pete. Det siger sig selv, at ubådspersonalet på ingen måde begejstres ved tanken om at sejle lige ind i den absolut farligste krigszone for ubåde. Således portrætterer Dybets Helte den interne magtkamp i et presset ubådsmandskab, samtidig med deres strabadser i forbindelse med en højspændt krigssituation. Filmens amerikanske original titel (Run Silent Run Deep) har sin oprindelse i begrebet Silent Running, som er en taktik brugt af krigsubåde til at undslippe destroyere. Det er netop via denne farlige taktik, at Kaptajn Richardson forsøger at synke ”Bungo-Pete.” Det bliver et eventyr med mange prøvelser, og filmen er på trods af det animerede skuespil og de mange klichéer et overbevisende portræt af krigens gru set fra synspunktet af en ubådsbesætning. Grusomheden ved dybdebomberne, og torpedoernes susen. Det er det uomtvistelige aftryk af dette krigsdrama. Filmen opnåede anseelig succes i sin tid, og står stadig som en klassiker. Filmen har endda fået en spilleautomat opkaldt efter sig! Måske ikke helt overraskende, i det at filmen virkelig formår at få livet til at fremstå som noget der afhænger af tilfældet. Af held og sandsynlighed.
Mere end død og ødelæggelse
Det kan siges, at selvom Run Silent Run Deep er en film om død og ødelæggelse, så er det på samme tid en film der viser livet og livskraften imod alle odds. Det var i sandhed et roulettespil med livet for de modige ubådsbesætninger, der kæmpede under anden verdenskrig. Amerikanske ubådsstyrker led de hårdeste tab i hele den amerikanske hær overhovedet. Ud af et samlet personel på 16.000 mand, vendte 3.500 aldrig tilbage. For japanernes ubådsstyrke, var skæbnen dog endnu grummere, om end det ikke er noget, der bliver portrætteret explicit i Dybets Helte. Hele 130 Japanske ubåde blev sunket i løbet af krigen, og selvom de japanske undervandsstyrker gjorde betydelig skade i 1942, var deres succes i resten af krigen begrænset. De japanske ubådes relative ineffektivitet og store tab, skyldtes delvist en prioritering fra japansk imperial side om udelukkende at angribe marine fartøjer, fremfor handelsskibe ligesom de amerikanske ubåde gjorde. Måske endnu et billede på det japanske kejserriges forstokkethed.Et must see!
Det der gør Dybets Helte til en film der stadig er værd at se, er dens stilistiske renhed: Det er mænd, det er stolthed, mod, og dødsforagt. Filmen er et syrligt og uhyggeligt realistisk billede på en tid, hvor i morgen ikke er en selvfølge, og hvor ubådskaptajnens kone serverer store glas gin til afsked. Dybets Helte er jo hverken den første eller sidste ubådsfilm der blev produceret, men det er helt sikkert en af de mere skelsættende for genren. Noget af det som er sjovt at observere er i hvor høj grad senere Hollywood successer som Das Boot og Jagten på Røde Oktober er inspireret af denne film. Et kommercielt publikum vil naturligvis ikke blive underholdt i samme grad af Run Silent Run Deep af senere film successer som Das Boot. For filmelskeren, står filmen dog absolut stadig stand imod senere produktioner, og det kan ikke nægtes, at selvom skuespil og manuskript på alle måder er forældet, så er Run Silent Run Deep stadig en film, der er historiebøgerne værdig. Både Clark Gable og Burt Lancaster spiller forrygende, og der er mildest talt ikke et Hollywood øje tørt. På sin vis er Dybets Helte skole eksemplet på en Hollywood krigsfilm, og rummer alt hvad den skal indenfor denne genre. Udover Clark Gable og Burt Lancaster, kan også opleves Jack Warden, og en debuterende Don Rickles. Tag med på en sort-hvid ubådsmission af de helt store!
None
