Ryan Adams
9. august 2017
Vega, København V
Anmeldt af: Amir Amirian
Det er nu tredje gang jeg får lov til at opleve den fantastiske musiker Ryan Adams. I min optik skriver han helt fantastisk musik, og adskiller sig meget fra andre musikere. Han lefler ikke for den gennemsnitlige lytter, men har samtidig en fænomenal forståelse for hvad kvalitetsmusik udgør. Tidligere så jeg ham i Belgien og New York, men denne gang fik jeg ham at se på min hjemmebane.
Adams lagde ud med
Do You Still Love Me?,
der er fra hans nyeste plade. Han synger helt fantastisk, og hans guitarspil er ikke til at sætte en finger på. Bag ham er scenen sat op med kæmpe Fender forstærkere, som har været der alle gange jeg har set ham. Endvidere er der små TV skærme, som var vi i starten af 90’erne. Næste skud på stammen erTo Be Young (Is to Be Sad, Is to Be High),
og herefterGimme Something Good
. Selvom publikum virkede meget begejstret for sidstnævnte nummer, så virkede Vega ret dødt. Altså salen var proppet, men folk var frosset som sten, og selv blev jeg heller ikke slugt ind i de universer, som Ryan er dygtig til at lave på plade. Det blev lidt søvndyssende og jeg savnede lidt mere liv fra ham. Der gik også hele 11 numre, før han snakkede med publikum. Ellers gik han blot fra det ene nummer til det næste. Det er lidt atypisk, da han ellers plejer at have et ret godt greb om hans publikum. UnderWhen the Stars Go Blue
vågnede folk igen op, og nu virkede det til at koncerten var ved at få liv. Dette dræbte Ryan dog hurtigt med en ekstrem lang solo, der kedede mig ihjel. Musikken bliver fremført til perfektion og hans vokal sidder i skabet på trods af han er små syg, men jeg mærker ingen nerve eller gnist. Jeg ser også flere der vælger at forlade Vega, og sidegangene, hvor baren er, er proppet med mennesker, der sidder og keder sig. Vi får et par numre fra hans tid med The Cardinals, bl.a.Cold Roses og Magnolia Mountain.
I alt spillede Ryan en meget lang koncert. Vega fik hele 27 numre og han gjorde det fantastisk, hvis man skulle se iskoldt på den musikalske præstation. Jeg nåede bare aldrig føle det.