Han er englænder og blev opdaget af Elton John og Jamie Foxx. Han har skrevet numre til One Direction og Taylor Swift, er den mest spillede kunstner på Spotify i 2014 og hans seneste album X lægger nr. 1 i flere lande.
Og så er han mega talentfuld. Det er selvfølgelig Ed Sheeran, vi taler om. Den 25. marts udkommer den længe ventede danske udgave af Ed Sheerans originale og personlige biografi ”En visuel rejse”, som giver alle danske fans et eksklusivt indblik i den unge kunstners liv – fra gadedreng til international superstjerne. ”En visuel rejse” kommer hele vejen rundt om mennesket og kunstneren Ed Sheeran. Med Phillip Butahs fantastiske tegninger og Eds levende beretninger om livet på og uden for scenen, giver bogen et helstøbt billede af en ung sangskriver i en kolossal udvikling. Ed er en af verdens mest talentfulde sangere lige nu og bogen afslører, hvad der driver og inspirerer Ed. Hvordan han udvikler sig som menneske, den kunsteriske inspiration og om at holde fast i sig selv, alt imens han forsøger at håndtere den enorme succes og mediernes bevågenhed. Bogen er illustreret med talrige fotos af Ed Sheeran både på og bag scenen samt værker af kunstneren og barndomsvennen Phillip Butah.Om forfatterne
Ed Sheeran
flyttede i 2008 til London for at forfølge sin drøm om en musikkarriere. I 2012 vandt han den prestigefyldte BRIT Award hele to gange i kategorierne Bedste Britiske Gennembrud og Bedste Mandlige Kunstner. Hans debutplade ’+’ røg direkte ind på 1. pladsen i Storbritannien, er gået platin hele fem gange og har gjort ham til en international succes. I sommeren 2014 udgav han sit andet album X, som ligeledes gik nummer ét i flere lande.Phillip Butah
blev som 16-årig den yngste prisvinder nogensinde i konkurrencen Young Artists' Britain: The Prince of Wales's Young Artists' Award, hvorefter han studerede kunst ved det anerkendte Saint Martins College of Art and Design i London. Han har designet coveret til X.