I januar 2017 går sportsmærket KARI TRAA og sangerinde MEDINA sammen om en ny, eksklusiv SS17 kampagne på BOOZT.com. Kampagnen opfordrer unge kvinder til at turde være sig selv og være stolt af det.
Fra d. 9. januar siger Kari Traa og Medina #WEDAREYOU på Boozt.com. I en ny kampagne eksklusivt til onlineshoppen, udfordrer de to samarbejdspartnere nutidens ekstreme skønhedsidealer. For sundhed er mere end det fysiske: Den mentale sundhed er også afgørende, mener Kari Traa og Medina. "Når vi i Kari Traa taler om 'Happier, Healthier, Stronger', tænker vi på de indre værdier. I livet skal man udfordre sig selv - ikke kun på distancen, men også på det personlige plan," siger marketingschef i Kari Traa, Sissel Himle: "Vi mener, at kvinder bør holde hovedet højt og være stolte af, hvem de er." Kari Traa er Europas hurtigst voksende sportsbrand, og med mottoet "For Girls, by Girls" har brandet gennem årene opfordret unge kvinder til at finde den indre styrke frem. På samme måde har Medina gennem sin karriere holdt fast i sig selv, og derfor er samarbejdet opstået naturligt og i etaper - blandt andet gennem Medinas app, hvor fans kan følge hende, når hun træner i sit favorit Kari Traa-gear og nu også med kampagnen #WEDAREYOU på Boozt.com."Medina har altid været vant til få kommentarer på sit ydre, men hun har også turdet udfordre det billede, medierne har skabt af hende. Hun har kort sagt ben i næsen, og derfor er hun det rigtige ansigt til #WEDAREYOU kampagnen,"
siger Sissel Himle. Man kan se Kari Traas kampagne med Medina på Boozt.com fra 9. januar 2017, hvor man vil opleve en harmonisk, glad og anderledes Medina."Kari Traa er for mig et stærkt brand, der står for kvalitet, feminitet og power, og vi matcher godt i vores værdier - hvilket er altafgørende for mig, når jeg indgår et samarbejde. Derfor er jeg meget glad for, at vi nu også officielt har slået vores samarbejde fast med #WEDAREYOU-kampagnen hos Boozt.com."
udtaler Medina. Efter en succesfuld karriere med tre olympiske medaljer bag sig, startede den norske skiløber Kari Traa i 2002 sit sportstøjmærke under samme navn. I dag er Kari Traa, som henvender sig til unge, aktive og selvstændige kvinder, et brand i kraftig vækst i Skandinavien, Europa og USA. Udover deres velkendte skiundertøj i Merino uld, har brandet udviklet sig i mange andre kategorier, heriblandt træningstøj og fritidsjakker. Alt sammen kun til kvinder.