MODE & STIL

man, 13 jun 2016

Koncert i frigear

Kygo Pinkpop, Holland 12. juni 2016 Anmeldt af: Kristian Juhl   Hvordan ville Kygo klarer, at stå på Pinkpops hovedscenen alene og i fuldt dagslys? Det var dét spørgsmål, som pressede sig mest på inden koncerten. Konklusionen må være, at han gjorde det godt, men koncerten fik aldrig mit hjerte til at slå sådan rigtig hurtigt. Kygo gjorde ellers sit til, at det skulle blive en mindeværdig koncert. Gentagne gange henvendte og opildnede det hollandske publikum, men det var en udfordring for ham at holde fast, da han som ene mand var travlt beskæftiget med at styre musikken bag pulten. Der blev ellers lagt temmelig hårdt ud. Forrest på scenen var således opstillet et stort sort flygel, som Kygo indledningsvist spillede et enkelt minut på, hvorefter pianoet blev kørt af scenen. Okay okay, så fik han da bevist, at han kan spille klaver. Kygo var igennem hele koncerten bundet til at stå bag et ordentligt monstrum af en sort pult. På grund af sin begrænsede bevægelsesfrihed, havde Kygo allieret sig med scenens storskærm, hvorfra der kom understøttende billeder til hans liveoptræden. Problemet var lidt her, at den visuelle baggrund desværre ikke virkede relateret til sangene. Jeg havde egentlig også forestillet mig, at selve pulten skulle indgå i showet med visuelle effekter. Men den forblev mørk under hele koncerten. Derudover anvendtes flittigt en blanding af røg, ild og fyrværkeri, som desværre gjorde at man ikke kunne se, hvad der foregik på storskærmen. Ikke alene slørede ilden og røgen for de øvrige visuelle effekter, timingen forekom også utrolig tilfældig og hyppigt i et omfang. Den lettere ukontrollerede anvendelse af effekterne medførte at de bare var irritationsmomenter fremfor stemningsskabende. Koncerten fik heldigvis lidt mere slagkraft, da han under

Stay

blev suppleret af en sangerinde, som på trods af enkelte fejlpitch i vokalen leverede koncertens stærkeste indsats. Koncerten bød derudover på covers af

Sexual Healing

, John Legends

Happy Birthday

og M83 kanonnummer

Wait

. Særligt sidstnævnte nummer var jeg spændt på om Kygo kunne løfte. Det er jo altid en risikabel opgave at lave et cover på et nummer, som allerede er noget nær perfekt. Men fra min plads i publikum løftede Kygo opgaven. Dette var desværre ikke tilfældet for Sexual Healing og Happy Birthday, som formentlig ret hurtigt kommer til at falde ud i glemslens mørke. Koncerten fik lidt mere pondus i slutningen, hvor Firestone og Stole The Show blev fyret af.  Det ændrede imidlertid ikke indtrykket af at have været vidne til en koncert, som aldrig rigtig kom op i gear. Jeg tror, at en del af baggrunden for dette var tidspunktet for koncerten. Den fulde stemning af Kygos musik kommer ganske enkelt ikke ordentligt til udtryk i det dovne skær fra eftermiddagssolen. Denne typer af koncerter egner sig ganske enkelt bedst til en varm sommernat, hvor man som publikum kan give sig hen til musikken og den følelse, som hans musik vækker i os fans.  
None

None