Undskyld Jeg Forstyrrer

Nordisk Film, 2011

Undskyld Jeg Forstyrrer

er endnu en filmatisering af et bogoplæg fra Erling Jepsens hånd, og den lægger derfor uundgåeligt op til sammenligning med de to forrige Jepsen-filmatiseringer,

Kunsten at Græde i Kor

og

Frygtelig Lykkelig

. Og lad det være sagt med det samme:

Undskyld Jeg Forstyrrer

når ikke helt op på de to førstes niveau. Men dermed ikke sagt at det er en dårlig film. Den er absolut en bif-tur værd, primært grundet de groteske karakterer med alle deres neurotiske handlinger og replikker.

Undskyld Jeg Forstyrrer

handler om 20-årige Helene, der bor sammen med sin overbeskyttende mor, og som prøver at finde sin identitet som voksen kvinde. En opgave, der må betegnes som op ad bakke, da moren ikke har tildelt hende de allerbedste odds i livet. Helene ved ikke, hvem hendes far er, og moren omtaler hende åbenlyst som ”et teknisk uheld”. Via morens hund Lillebjørn, der stjæler enhver form for opmærksomhed fra Helene, kommer Helene ind i en skør teaterverden, hvor der måske kunne vanke en faderfigur og lidt opmærksomhed, hvis hun ellers kan komme til for Lillebjørn, en hashrygende, angstplaget manuskriptforfatter, en kynisk teaterdirektør, og en selvmordstruet og jaloux diva på vej nedad.

Undskyld Jeg Forstyrrer

har ikke så mange lag og så meget stof til eftertanke som

Kunsten at Græde i Kor

og

Frygtelig Lykkelig

, men lever et acceptabelt liv i sin egen ret som mere rendyrket komedie.