REJSER

søn, 01 mar 2015

Morten vil være sygeplejerske

Egentlig ville Morten være politibetjent, så blev han brandmand og nu læser han til sygeplejrske

Kun lidt over tre ud af 100 danske sygeplejersker er mænd, derfor kan man måske godt tænke, at sygeplejefaget er for tøser. Sygeplejerskestuderende Morten Jul Pedersen synes sagtens, det kan være mandigt at være sygeplejerske, og han glæder sig til at arbejde i et felt, der kombinerer hektiske situationer med pleje og omsorg

Tekst: Emilie Hendel Møller

Foto: Marie Ravn Når 27-årige Morten Jul Pedersen fortæller folk, han ikke kender, at han læser til sygeplejerske, bliver de for det meste ret overraskede. Hans lange skæg, omvendte kasket og tatoverede arm er ikke det, der skriger mest af hvidt tøj og hospitalsgange. Men når den vildeste overraskelse har lagt sig, er der for det meste kun skulderklap til overs for, at han tør bringe lidt testosteron ind i så kvindedomineret en branche. »Jeg møder meget få fordomme, men nogle gange kommer de. Det har både været gamle mænd og unge fyre, der har været sådan lidt: ‘Det er sgu da noget for tøser’. Så har jeg bare sagt straight up: ‘Det synes jeg sgu egentlig ikke. Vi skal tage os af hinanden og hjælpe andre mennesker. Det er sgu da ikke tøset, mand!’« fortæller Morten, der oftest oplever, at folk godt kan se hans pointe. Og hvis de ikke kan, rører det ham alligevel ikke. For sygeplejerskeuddannelsen giver mening for ham selv, og det er trods alt det vigtigste.

Gladere end politiet tillader

Egentlig var det Mortens plan at blive politibetjent. For at stå stærkest muligt til optagelsesprøverne på Politiskolen, uddannede han sig først til brandmand. Men da det kom til stykket, søgte han alligevel aldrig ind hos politiet. »Jeg vurderede, at min personlige indstilling ikke ville fungere som politibetjent. Jeg lever meget positivt, og jeg tror ikke, at jeg i min hverdag som politibetjent ville kunne give den positive energi videre, som jeg nu har,« fortæller Morten. I stedet begyndte han at se sig om efter en uddannelse, hvor han både kunne dele ud af god energi og samtidig selv blive udfordret. »Jeg har valgt sygeplejerskeuddannelsen, fordi jeg gerne vil have med mennesker at gøre: Hjælpe mennesker, være der for de folk, der har brug for det, og gøre en forskel for de mennesker, der ikke selv kan gøre det,« forklarer Morten.

Fedt fællesskab

Morten har læst til sygeplejerske siden i sommer og har på ingen måde fortrudt sit valg af uddannelse. »Lige siden, jeg startede, har jeg tænkt, at det her virker sgu rigtig spændende. Både undervisningen og at komme ud at mærke faget i praktikkerne,« siger Morten begejstret. Indtil videre har han kun været ude i sammenlagt tre ugers praktik. Han har fået god feedback fra både patienter og andre sygeplejersker, så han glæder sig til at gentage succesen. Især er han spændt på at prøve kræfter med psykiatrien. Men selvom det er fedt at få fingrene i faget, fremhæver han det gode studiemiljø hjemme på skolen som uddannelsens højdepunkt. »Der er sådan et godt fællesskab herude. Alle er inden for det samme fag, og man bliver mødt med et smil over alt. Indtil videre har alle lærerne været super engagerede og flinke. Man har aldrig været i tvivl om, at der er hjælp at hente. Det sammenhold, der er, og at man ved, at man altid er velkommen - det, synes jeg, er rigtig fedt.«

Omringet af (søde) piger

Selvom Morten har optur over studiemiljøet, kan det godt være lidt overvældende med de mange piger på skolen. På Mortens årgang startede omkring 400 studerende, hvoraf kun 30 var fyre. Mange af klasserne på Mortens skole består kun af piger, for drengene bliver fordelt på ganske få klasser, så de ikke risikerer at være ene hane i hønsegården. »Det er godt, vi er ti drenge i min klasse, lad os sige det sådan. Så har man ligesom drengene, man kan være lidt sammen med også. Og ellers er det jo egentlig bare lækkert, at der er rigtig mange søde piger,« siger Morten, som dog også fortæller, at han ikke er blevet klogere på kvinder af at være omgivet af en masse af dem. Faktisk nærmest tværtimod.

Forbudt for piger

På tværs af alle klasser og årgange har alle de mandlige studerende sammen mandelogen, MASK, som er helt forbudt område for pigerne. Desværre gælder det også kvindelige journalister, så hvad logen går ud på, kan Morten ikke fortælle TJECK Magazines udsendte. »Jeg kan ikke sige, hvad MASK står for, eller hvad vi laver. Det er ikke en hemmelig loge, men det er en loge med hemmeligheder«, fortæller Morten hemmelighedsfuldt, inden han alligevel afslører en lille smule: »Vi samler alt fra de nyeste til de ældste drenge på studiet og mødes engang imellem for at holde nogle arrangementer væk fra tøsefnidderet.« Morten ved godt, at det måske lyder lidt drengerøvsagtigt med en mandeloge, men i følge ham, er der ingen tvivl om, at den er vigtig for hankønsminoriteten på studiet. Det skaber nemlig et sammenhold mellem fyrene på tværs af klasserne, som er med til at øge deres motivation for at blive på studiet.

Mænd er ikke bedre, bare anderledes

Når Morten er færdiguddannet, er der stor sandsynlighed for, at han kommer til at være ene mand på en afdeling fyldt med kvinder, men det har han det fint med. Til gengæld håber han at kunne bidrage med et maskulint indspark. »Det er ikke fordi, jeg kan gøre noget bedre, end en pige kan, overhovedet. Men jeg kan gøre noget anderledes. Når man er et sted, hvor alle er af samme køn, kan det godt blive lidt ensformigt,« siger han og uddyber: »Der er brug for den forskel, der er mellem kønnene. Mænd har en anden måde at se tingene på end kvinder. Nogle gange gør vi bare tingene i stedet for at tænke så meget over det.« Der er dog en ting, Morten gerne vil slå fast, når det handler om ‘typisk mænd’ og ‘typisk kvinder’: Omsorg for patienterne er ikke en pigeting. »Drenge behøver ikke være mindre omsorgsfulde end piger. Jeg vil næsten vove at påstå, at mange af drengene i klassen måske er mere omsorgsfulde end pigerne. Måske tror man det ikke, når man ser dem på gaden, men når man så ser dem i faget gøre deres ting, så folder folk sig virkelig ud og viser deres glæde for at være der for andre mennesker.«

Positiv attitude og overskud

I fremtiden drømmer Morten om at ende et sted, hvor der er action på dagsordenen. Selv har han overvejet en karriere som sygeplejerske i psykiatrien, på en skadestue, en intensivafdeling eller måske som fængselssygeplejerske. »Jeg vil være et sted, hvor der sker noget hele tiden, og hvor det går hurtigt. Hvor man ikke bare står og tænker: ‘Har Gerda fået et glas vand? Det kan jeg simpelthen ikke huske’,« siger han. Men fremfor alt vil han være et sted, hvor han kan gøre en forskel for patienterne og dele den gode energi med dem, som til at starte med fik ham til at vælge sygeplejerskeuddannelsen fremfor Politiskolen. »Patienten skal altid have mit overskud, have min positive energi og have min tid. De tre ting er virkelig vigtige for mig at kunne give patienten, og det skal jeg altid kunne. Lige meget, hvor presset tingene er. Alle patienter er fandeme vigtige!« svarer han til spørgsmålet om, hvilken slags sygeplejerske, han gerne vil være.

En typisk hverdag på skolen

»Vi har sådan cirka undervisning fire dage om ugen af to til fem timer hver dag. Lige nu har vi anatomi og fysiologi, hvor vi lærer om kroppen, celler, blodtryk, og hvordan det hele virker med knogler, muskler og led. Så har vi et fag, der hedder sygepleje, hvor vi starter med at høre meget basalt om, hvad sygepleje er ud fra forskellige teoretikere og teorier om det. Nu her bevæger vi os længere ind i sygepleje til bestemte områder. Vi har for eksempel fire folkesygdomme i Danmark, som man møder rigtig meget. Så lærer vi bestemt pleje, der passer til hver enkelt sygdom. Vi er også begyndt at have noget ernæring og sygdomslære, som hænger sammen med anatomien. Så en hverdag for mig plejer at være at møde klokken ni og så gå i skole til klokken et måske, så hjem at læse lidt, og så er det det samme dagen efter.«

Mand i et kvindefag

Det bedste er i forhold til arbejdsmarkedet, at man er ønsket, og der er brug for en. Man ved ligesom, at de forskellige arbejdspladser gerne vil have én. Man er eftertragtet, og det er altid rart. Det værste kunne jeg forestille mig ville være at komme ud på en arbejdsplads, hvor man er den eneste fyr på en afdeling, og der bliver bitchet og hønset. Jeg vil ikke sidde og sige, at sådan er piger, men man hører om det, så det kan sikkert også godt ske. Jeg ville slet ikke kunne overskue at sidde i en pausestue, hvor der ikke er andet end gossip, whine, drama og alt sådan noget.

BLÅ BOG

Morten Jul Pedersen Er 27 år Er uddannet brandmand i Beredskabsstyrelsen Læser på første år af sygeplejerskeuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol i København