MUSIK INTERVIEW & TRENDS

tir, 28 jun 2016

TJECKs udsendte på Copenhell stiller 4 helvedsspørgsmål

Scorpions på Copenhell 2016 (foto: Henrik Hildebrandt)

På de to sidste dag af Copenhell under bragende sol, stillede TJECKs to metalbankede udsendte skarpt på de vigtige emner i livet og metalmusikken. Vi fandt fire skønne metalheads, herunder en lidt uventet en af slagsen!

Af:

Christoffer Schaarup

Armeret med fadøl under koncerten til Megadeth (læs anmeldelsen her), stødte jeg ind i et par herre som virkede en anelse bekendt, nemlig Rune Rask og Bai-D fra Suspekt. Jeg greb chancen og stillede de to hiphoppere en række spørgsmål.

Andreas (A.K.A. Bai-D) og Rune Rask, 35 og 38 år, Albertslund

Hvilken metalsang skal der spilles til dit kæledyrs begravelse?

Iron Maiden - Number of the Beast!

Er guldkorn mere metal end havrefras?

Det er helt klart Guldkorn. Der er jo guld i! Og det dufter altid af Guldkorn når man pisser!

Hvis du kunne bide hovedet af et dyr under en koncert…?

Jeg ville vælge at prøve at bide hovedet af en Tiger .

Hvis du var tvunget til kun at kunne lytte til et band resten af dit liv, bliver det Spice Girls eller Nickelback?

Hahahaha! Må jeg se videoerne??? Jeg kan hverken sige det ene eller det andet… Måske Spice Girls, men jeg vil hellere blive suget ind i et sort hul end at høre begge dele!

Dagen derpå skulle vi selvsagt have en øl til at komme i gang på, og ved Copenhell’s Biergarten mødte vi tre unge gutter fra Odense der flittigt var i gang med at fortære en omgang kylling og ris!

Tore, Marius & Anton, 18 år, Odense

Hvilken metalsang skal der spilles til dit kæledyrs begravelse?

Iron Maiden - Fear of the Dark

Hvis du kunne bide hovedet af et dyr under en koncert…? Marius

: En gris!

Anton:

En flagermus!

Tore:

En høne…

Derefter bliver der på lidt alvorligere vis diskuteret hvorvidt det kan lade sig gøre og hvorfor der blev truffet de valg. Her forklarer Marius, at han så et grisehoved et sted på festivalspladsen, eller var det et gedekranie som Tore pointerede? Ja det så ret vildt ud sagde Tore. Hvis du var tvunget til kun at kunne lytte til et band resten af dit liv, bliver det Spice Girls eller Nickelback? Marius:

Så må jeg sige Nickelback.. De er ikke særlige gode, men jeg er sku ikke særlig meget til pop!

Her var der bred enighed blandt drengene, at selvom Nickelback ikke er deres yndlingsband, så må det være bedre end Spice Girls! Vi ønskede drengene et godt festival, og overlod dem til deres kylling og ris! Jeg mødte kort tid derefter, endnu en ung gut. Denne gang kom han saftsuseme hele vejen fra Malmö, som tydeligvis var kommet for at se Ozzy og resten af Black Sabbath på deres The End turne.  

Lukas, 18 år, Malmö, Sverige

Hvis du kunne bide hovedet af et dyr under en koncert…?

Er det overhovedet et spørgsmål. En fu**!ing flagermus! Jeg er Sabbath fan for helvede!

Hvis du var tvunget til kun at kunne lytte til et band resten af dit liv, bliver det Spice Girls eller Nickelback?

Spice Girls.

Lukas havde en meget alvorlig tilgang til dette spørgsmål, og der var ikke et sekunds tøven i hans valg. Vi blev hurtigt enige om, at Nickelback måske er det værste rockband nogensinde. Hvilken metalsang skal der spilles til dit kæledyrs begravelse?

Det må nok blive Electric Funeral fra Black Sabbath!

Jeg takkede Lukas, som tydeligvis var på Copenhell for at se Black Sabbath. Jeg drog op mod Hades for at høre noget hævi, hvor jeg mødte Karoline. Inden interviewet blev sparket i gang, påpegede den unge dame at det var Karoline med K. Hermed noteret Karoline! Stemningen var i top, og over en fadøl og metalstøj i baggrunden blev der stillet skarpt.

Karoline, 25 år, København

Hvis du kunne bide hovedet af et dyr under en koncert…?

Hmm…. Bide hovedet af et dyr… En tiger.

Jeg spurgte lige indtil hvorfor lige netop en tiger, da det må tage lidt tid at gnave sig igennem sådan et bæst..

Hahaha… Jamen så en lille tiger!

Hvis du var tvunget til kun at kunne lytte til et band resten af dit liv, bliver det Spice Girls eller Nickelback?

Hahaha! Nickelback

Er guldkorn mere metal end havrefras?

Hmm… Det har jeg aldrig smagt, så det ved jeg ikke. Jeg kan egentlig bedre li’ Havrefras!

Hvilken metalsang skal der spilles til dit kæledyrs begravelse?

Hvad er det nu det nummer fra Alice in Chains hedder…. Rain When i Die!

Et fremragende valg efter min mening Karoline!