Et er at vokse op som ung kvinde i et mandsdomineret samfund som Egypten. Noget helt andet er at tage bladet fra munden, skide på samfundsnormer og etiketter og beslutte sig for at rappe for kvinders rettigheder. Det gør 20-årige Alyaa fra Alexandria.
Tekst: Kiki Hynding Hansen I Egypten er der langt mellem de kvindelige rappere på scenen. Kun få modige, unge kvinder griber mikrofonen og giver konservative kønsbilleder og sociale tabuer fingeren, når de spytter rim side om side med deres mandelige kollegaer. 20-årige Alyaa er en af de kvinder. Når hun ikke studerer landbrug, rapper hun for sig selv og sine egyptiske søstres frihed og værdighed. Alyaa virker ikke umiddelbart som den fandenivoldske, feministiske rapper, man måske kunne forvente. Med let bøjet nakke, så det sorte pandehår hænger tilpas langt ned i øjnene, rødmalede læber og en lille håndtaske, ligner hun faktisk de fleste andre unge, egyptiske kvinder. Men hullerne på knæene i hendes jeans og høretelefoner, som er fast del af outfittet, dinglende om halsen, afslører, at hun alligevel ikke er helt som hendes kvindelige artsfæller.Det startede med digte
»Jeg har altid skrevet digte,« fortæller Alyaa og fortsætter: »Men jeg følte ikke rigtigt, at jeg kunne komme ud med mit budskab til folk igennem dem.« Derfor besluttede hun i 2010 at rappe sine digte. På den måde kunne hun levere sit budskab til det egyptiske folk. »Rap er for mig en måde at udtrykke mig selv og mine følelser på. Jeg skriver om de problemer, der er i mit liv, og som andre egyptiske, unge kvinder også møder i deres liv.«Det er ikke altid let
»Det kan være svært at være ung kvinde i et maskulint samfund som Egypten,« forklarer hun, mens hun kigger ned i jorden, fumler ved høretelefonerne og fortsætter: »Du ved, sexchikane og sådan noget…«Sexchikane er et stort problem
I Egypten er netop sexchikane et enormt problem for især unge kvinder, der dagligt må høre på sexistiske kommentarer fra mænd på gaden eller måske endda oplever at blive taget på og forfulgt. Af samme grund har mange offentlige transportmidler specielle afdelinger for kvinder, så de ikke bliver generet, hverken verbalt eller fysisk. »Kvinder i Egypten bliver holdt nede, og der er ingen rettigheder for os,« fortæller Alyaa, da hun forsøger at sætte ord på de tanker og følelser, der går igennem hendes hoved, når hun skriver sine tekster. »Revolutionen i 2011 har ikke gjort tingene bedre. Der er endnu mere sexchikane nu end før, og folk lytter ikke til hinanden eller respekterer hinanden. Mine tekster kan godt virke lidt triste ind imellem, fordi de emner, jeg rapper om, jo er triste,« forklarer hun.Mine forældre støtter mig
Der er et stort socialt pres på kvinder i Egypten og en masse sociale normer, som unge kvinder skal indordne sig under. Det er også en af grundene til, at der ikke er flere kvindelige rappere, forklarer Alyaa. Det er simpelthen ikke socialt accepteret for en kvinde at rappe og være en del af en så mandsdomineret verden. »Mange forældre forbyder deres døtre at rappe. Det er nedværdigende for en pige, synes de. Men mine forældre har altid støttet mig,« siger Alyaa med rank ryg og et smil. »De forstår mig og forstår hvorfor, det er vigtigt for mig at komme ud med mine holdninger og meninger.« Alyaas passion for ord og lyrik kommer heller ikke helt ud af det blå. Hendes far har nemlig altid selv skrevet digte. »Min far oplevede selv, at hans forældre ikke støttede ham i hans poesi, så da han fandt ud af, at jeg godt kunne lide at skrive, blev han vildt glad og har siden da støttet mig. Når jeg har skrevet en tekst, viser jeg den altid til ham for at høre hans mening, og vi diskuterer teksterne sammen.« Alyaa fortæller desuden, hvordan de flittigt har diskuteret politik i hendes hjem, siden hun var helt lille. »Min far inspirerer mig meget, og det er fedt at dele hobby med ham. Jeg har forsøgt at læse nogle af hans tekster,« forklarer hun, men understreger, at det ikke er helt let. »Min far skriver på standardarabisk, og det er vildt kompliceret og svært for mig at forstå.« I Egypten taler man nemlig arabisk med egyptisk slang, og standardarabisk virker derfor meget mere formelt.Første gang var fyldt med fejl
Da Alyaa optrådte for første gang, var hun meget nervøs. »Det var på et hotel i byen Alexandria, hvor jeg bor,« fortæller hun. »Det gik ikke ret godt. Jeg lavede mange fejl, og folk kunne ikke lide det,« siger hun og griner genert. »Bagefter spurgte jeg mine venner, som havde været der, hvad de syntes. De syntes også, det var dårligt,« siger hun og griner igen. Alligevel synes Alyaa, at det var en god oplevelse at optræde for mere end de 200 publikummer. Og i foråret indspillede Alyaa sit første professionelle raptrack med hjælp fra et egyptisk undergrunds-pladeselskab. Albummet lavede hun sammen med ni andre rappere, og efterfølgende optrådte de sammen for over 400 unge hiphop-fans, både i Alyaas hjemby Alexandria og i millionbyen Kairo. Pladeprojektet blev udført i samarbejde med den danske organisation RAPOLITICS, som arbejder for at få unge til at udtrykke sig igennem rap.En forvandling på scenen
Selvom Alyaa ind imellem gemmer sig bag det mørke pandehår, er hun en sjov og stærk pige, og det ses på scenen. To af producerne fra pladeselskabet Revolution Records, der udgav albummet, som Alyaa var en del af, forklarer, at det er hendes poetiske åre, der gør forskellen: »Man kan godt se, at hun er digter, på hendes meget dybe og snørklede tekster. Det er fedt.« Når Alyaa får en mikrofon i hånden, forvandler hun sig fra den generte pige til en handlekraftig rapper med en dyb og fast stemme, der uden tøven spytter sine rim i mikrofonen. Hendes lange ben fører hende rundt på scenen, mens hun lader folket vide, hvad hun synes, og hvordan hun mener, tingene bør være i Egypten. Til spørgsmålet om, hvad hun ønsker for fremtiden, er hendes svar kort og klart: »Jeg vil være den bedste egyptiske rapper.« Lyt til Alyaas musik her:FAKTA
Kort om rap og revolutionen i 2011
I 2011 gik Egyptens unge på gaderne i protest mod landets gamle regime. Rapmusik blomstrede op og var en aktiv del af opstanden og aktivismen, samtidig med at flere hundrede unge mennesker blev fængslede og døde under voldsomme demonstrationer. Senere sluttede mange ældre sig til demonstrationerne, og til sidst væltede folket regimet. Det skulle være starten på et nyt og demokratisk Egypten, og der blev afholdt et såkaldt demokratisk præsidentvalg, hvor en mand fra den religiøse gruppe Det Muslimske Broderskab endte som præsident. Knap et år efter gik folket igen på gaderne i protest mod den nye præsident, hvilket resulterede i et militært kup. Efter endnu et præsidentvalg, er det nu militæret, der sidder på magten i Egypten. Mange af de unge føler, at Egypten nu er tilbage til tiden før revolutionen, og udtrykker fortsat deres utilfredshed gennem rap.
