Dreng på 17 fra Århus kommune
Jeg er en biseksuel dreng på 17 , som skal have homoseksuel sex for første gang. Jeg kunne derfor godt tænke mig at få lidt rådgivning om: Anal sex (hvordan det er at få en penis op i anus for første gang, og hvordan det er at stikke sin penis op i en andens anus for første gang) Oral sex (hvordan man giver et blowjob). På forhånd mange tak.
SVAR:
Vi har både skrevet en emneside om analsex, og en om blowjobs inde på
Sexlinien.dk, så prøve at søge på ordene derinde og læs. Men anus er fyldt med nerver, er varm og blød. Det kan derfor føles rart at få noget op i anus, fordi man får stimuleret alle nerverne. Samtidig kan det føles rigtig lækkert at stikke sin pik op i en andens anus, fordi den er varm, blød og smidig. For mænd stimulerer man det, der hedder prostata når man får noget op i anus. Det betyder at man stimulere endnu flere nerver, og får endnu mere nydelse.
Men analsex er også noget man skal vænne sig til, fordi anus lukker automatisk, så man lige skal vænne den til, at berøringen på lukkemusklerne er ok. Derfor skal man ikke bare jage penis ind, men presset blidt på til lukkemusklerne selv slapper af. Ofte er der mange forestillinger om anus, der kan medvirke til, om det er svært for dig at slappe af, når du skal have analsex., f.eks. om urenhed, skader, sygdom eller andre følelser.
Når du vil have analsex med en ny partner, er det bedst at bruge kondom – slimhinden i anus er sart og man kan nemt blive smittet med en sexsygdom, hvis den anden er smittet. Slimhinden i munden er ikke så sart, men man kan også blive smittet gennem sex i munden. Prøv evt. at læse mere om sex mellem mænd på hjemmesiden Sexperterne.dk.
Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på
Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl.15-17 på alle hverdage. Nummeret er 70 20 22 66.