Den internationalt (aner)kendte street artist Banksy åbner nu en skæv og absurd forlystelsespark, beliggende i udkanten af den britiske havneby Bristol. Forlystelsensparken hedder Dismaland, hvor man kan blandt andet kan prøve rutsjebanen i pansrede mandskabsvogn, der en gang blev benyttet under urolighederne i Nordirland
Af: Anders Herfelt Jensen
Dismaland
er er en kunstudstilling og forlystelsespark i én - indrettet i et nedlagt strandtivoli. Banksy kalder det selv for en "familieforlystelsespark, der er uegnet for mindre børn." Udover at rutsje i gammel pansret mandsskabsvog, kan man opleve en kollideret Askepot i sin græskarvogn omgivet af paparazzi-fotografer eller prøve radiobilerne med en hujende manden-med-leen ved siden. Udstillingen/forlystelsesparken er åben frem til d. 27 september. En billet koster sølle tre pund (cirka 30 kr.) og kan rekvireres på dismaland.co.uk. En Banksy-udstilling på Bristol bymuseum i 2009 fik 300.000 besøgende på blot tolv uger, så man regner med at billetter bliver revet væk. Som besøgende vil man blive hilst velkommen af deprimerede ansatte i skrigende lyserøde jakker.