MUSIK INTERVIEW & TRENDS

tir, 02 jun 2015

Billigere forsikringer til udvekslingsstuderende

Billigere forsikringer til udvekslingsstuderende

Nyt forsikringssamarbejde skal gøre det billigere for udvekslingsstuderende, at blive forsikret under deres ophold. Det er organisationen DSA – Danish Students Abroad – der sammen med Aon tilbyder forsikringer med besparelser op til 61%

DSA har derfor netop indgået et samarbejde med den globale forsikringsvirksomhed Aon. Aftalen reducerer priserne med op til 61% afhængig af varigheden af studieopholdet. Desuden er forsikringen udelukkende målrettet danske studerende i udlandet, og den tager således højde for deres særlige udfordringer – blandt andet de nye vilkår, som gælder med det blå sygesikringskort. Markedet for forsikringer til udvekslingsstuderende er traditionelt præget af meget lille konkurrence mellem rejseforsikringsselskaberne. Derfor er det en dyr affære når de, årligt mere end 10.000 danske, udvekslingsstuderende skal ud og købe rejseforsikring. Et års forsikring på et studieophold i f.eks. USA kan let løbe op på over 7.000 kroner, mens et udlandsophold på blot en måned sagtens koster op mod 1.000 kroner. De danske forsikringer er en form for udvidede rejseforsikringer, der ikke er specielt målrettet studerende. Forsikringsvilkårene er svære at gennemskue, også for de udenlandske læreanstalter, hvor især amerikanske universiteter stiller særlige krav til forsikringen. Det betyder, at en del vælger at købe uddannelsesstedets egen forsikring, selv om den ofte er både dyrere og dårligere end en dansk. "Det gjorde jeg selv," fortæller projektleder i DSA Forsikring, Nanna Hungeberg Pedersen, der har tilbragt en del af sin bachelor i USA. "Det var simpelthen alt for kompliceret at finde frem til den dokumentation, som universitetet forlangte og samtidig gennemskue, hvorvidt betingelser hos danske rejseforsikringer levede op til de krav. Oven i alle forberedelserne til opholdet fyldte det så meget, at jeg valgte den nemme løsning og købte universitets dyre standardforsikring." DSA, der er en non-profit organisation, får en kommission af Aon på 6,5% af de solgte forsikringer. Pengene går udelukkende til arbejdet med at rådgive, og støtte danske studerende i eller på vej til udlandet, samt til at tale de studerendes sag overfor danske politikere og institutioner.