Bolværket er eksponenter for en slags ærkedansk, akustisk bodega-pop, hvor der endog meget gerne må synges med.
Man skriver tekster om at have det godt, og når man ikke har det godt, drikker man nogle øller og tænker på, at man egentlig har det meget godt alligevel.
Der lånes særdeles heftigt fra CV og Steppeulvene og fred med det. Jeg kan levende forestille mig, at de herrer i Bolværket gør det glimrende en fugtig sommeraften i Nyhavn, men har svært ved at se, hvorfor det skal udgives på plade.
Banaliteter kan være gode nok, men når pladen tillige er middelmådigt produceret, kommer det hele til at lyde for meget som noget, nogen har optaget på en Sanyo-båndoptager rundt om bålet i Thestrup Højskole-lejren på Roskilde ’94.
Mikkel Christensen - Foto: Simon Weyhe
