MUSIK INTERVIEW & TRENDS

tor, 12 feb 2015

Camilo & Grande forguder kvinden på euforisk single‏

Hede Sydamerikanske rytmer på Camilo & Grandes nye single ”Gir dig” og en video optaget i Rio de Janeiro

Sydamerikanske rytmer, megaseksuelt men ikke aggressivt

En hidtil uhørt blanding af dansk lyrik og sydende sydamerikansk rytmik danner rammen for duoen Camilo & Grande - og på deres bramfrie nye single ”Gir dig” skruer de helt op for charmen. Midt i vintermørket lander Camilo & Grandes nye single som en tiltrængt solstråle. For med "Gir dig" deler den aarhusianske duo gavmildt ud af deres kærlighed til Sydamerikas glohede musiktraditioner. Afsættet er den særlige genre reggaeton, som skødesløst blander elementer fra blandt andet dancehall, salsa, hiphop og pop, og via Camilo & Grandes danske tekster opstår noget helt nyt: En lyd, som sætter fri og inspirerer til at gribe nuet. - Der er en utrolig energi i det. Det er som om, kroppen begynder at danse af sig selv. Det er megaseksuelt uden at være aggressivt, siger Grande om deres inspirationer. Og de elementer er netop i centrum på singlen "Gir dig", som kommer 2. februar. - Det er et bramfrit nummer om, at man er som man er. Og hun er, som hun er. Og alligevel elsker man  hinanden. Vi forguder kvinder, som de er, siger Camilo. Singlen bliver fulgt op af en smittende video, duoen selv har optaget i en af Rio de Janeiros favelaer, og senere på foråret lander en debut-EP. Camilo & Grande mødtes på et dansegulv i 2008, da de pludselig stod og rappede på spansk over for hinanden. Via fælles og individuelle rejser har de gjort hele kloden til deres kreative legeplads. En legeplads præget af løssluppenhed og et ønske om at sprede såvel nye lyde som mere livsglæde.  I 2013 nåede de finalen i talentprojektet KarriereKanonen og spillede i den forbindelse to eksplosive koncerter på henholdsvis SPOT og Smukfest. I 2014 udgav de singlen "Røgsignaler" med dancehall’eren Klumben, der siden udgivelsen har ligget i fast rotation på P3. Lyt her