Jeg elsker at læse. I år har læst 73 bøger. Jeg ved godt du tænker: '73 bøger? Få dig et liv!' Du har helt ret, men jeg er afhængig af bøger. Jeg kan forsikre dig om at jeg er i behandling, og det er trods alt en fremgang i forhold til sidste år, hvor jeg læste 79 bøger. Du kan finde en liste med de bedste bøger jeg har læst her.
Tekst: Christian Staal, blogger
Her er de fem bedste bøger jeg har læst i år. Home Game (2009) af Michael Lewis “The first rule of fatherhood is that if you don’t see what the problem is, you are the problem.” I Home Game fortæller forfatteren Michael Lewis om at blive far. Bogen er et mirakel, fordi Michael Lewis’s sætninger lyder som engle der synger. Jeg ser ham som en af vor tids dygtigste forfattere. Home Game er den bedste af de 3 bøger jeg har læst af ham (jeg har lige fået øjnene op for ham, og satser på at læse flere af hans bøger i 2016). Sproget er ikke den eneste fornøjelse. Man hører om glæden ved at få børn, om bekymringerne og frustrationerne. Bogen er personlig, rørende og sjov. Her er et par sætninger jeg især nød at læse:- “As anyone who has only girls knows, boys add nothing to any social situation but trouble.”
- “The second rule of fatherhood is that if everyone in the room is laughing, and you don’t know what they’re laughing about, they are laughing about you.”