MUSIK INTERVIEW & TRENDS

tor, 07 aug 2014

Den mumlende verdensstjerne

Med en bas, der kan sætte de fleste danske hiphopstjerner på plads, indtog årets hovednavn 50 Cent Skanderborg Festival onsdag aften. Tekst: Jesper Møl Trads Foto: Christian Ottosen

Overalt foran Bøgescenerne stod der folk. Med overalt menes, at der ikke kunne være stuvet flere sild i en tønde, end der var publikummer på scenen. Forventningerne var kæmpe store til den amerikanske rapper, der har flere skud i kroppen end en pistol har hylster til. Manden, eller myten, 50 Cent havde taget et liveband på 8 musikanter sammen med en dj. Som musikken gik i gang var det dog tydeligt, at den primære lyd kilde var aftenens dj og hans plader. Dette var ærgerligt, da jeg er stor fan af rap- og hiphopstjerner, der vælger at gøre musikken live, når de står på scenen. I takt med de første numre blev spillet, blev energien og bassen langsomt skruet højere og højere i vejret i samme tempo, som publikum fik tændt deres hjemmerullede joints. Vi var jo til rapkoncert, og der ryger man jo stoffer – åbenbart. Dette var dog også hvad der mest blev lagt mærke til, da setlisten startede med 5-6 numre, jeg og de fleste andre publikummer aldrig havde hørt om. En kedelig start, når man samtidig intet kunne hører af de ord 50 Cent og hans rappere på scenen slyngede ud, grundet den dårlige lyd, der var lagt for dagen. Musikalsk var 50 Cent ingen åbenbaring, men en fest blev der holdt og aldrig er så mange håndtegn set smidt på Skanderborg Festival.