Signe Hendel M
øller har arbejdet syv
år som lydtekniker til koncerter, og i dag er hun ved at videreuddanne sig til lyddesigner. I en musikbranche pr
æget af m
ænd er Signe blandt de ganske f
å
piger, der drejer knapper, tr
ækker kabler og s
ørger for spr
ød musik ud af h
øjtalerne
Tekst: Emilie Hendel Møller
Foto: Marie Ravn »Det er svært at forklare, hvad der er så fedt ved lyd, men det er noget med den måde, man kan give ting liv. Man kan tilføje en dybde og en dimension til både musik og teater via det lydtekniske og den måde, man designer lyden på. Man kan give historier liv og skabe en følelse via lyd, for eksempel i teatret,« fortæller 24-årige Signe Hendel Møller, der beskriver lyddesign som en kunstart i sig selv. Siden hun som 16-årig fik øjnene op for, hvordan en lydtekniker kan påvirke en koncertoplevelse, har hun vidst, at hendes karriere skulle gå den vej. I dag, otte år senere, er hun på første år af sin uddannelse som lyddesigner på Den Danske Scenekunstskole, hvor hun blandt andet lærer at lave lydeffekter og skabe stemning gennem lyd til teaterforestillinger.Fedt med piger bag pulten
De første mange år af sin karriere har Signe brugt som lydtekniker i det københavnske musikmiljø. Til koncerterne var det hendes job at indstille mikrofoner og justere lydniveauer og -effekter, så musikerne lyder bedst muligt, når de spiller. Det er et sjældent syn med piger bag lydpulten, men Signe har aldrig rigtig tænkt over det med at være pige i et typisk mandefag. For hende har det altid bare handlet om at lave det, hun brænder mest for. Lyd. Og både musikere og andre teknikere har taget godt imod et kvindeligt indspark i mandehørmen. »Min oplevelse er, at de fleste fyre, jeg kender i musikbranchen, synes, at det ville være fedt, hvis der kom nogle flere piger. Det skaber en anden gruppedynamik generelt på en arbejdsplads, at der både arbejder mænd og kvinder,« fortæller Signe. I andre hjørner af lydbranchen er kønsfordelingen mere ligelig, og flere steder er der ‘girl power’ bag knapperne »Især musikbranchen er domineret af mænd, men i film- og teaterbranchen er der faktisk en del piger i teknik,« siger Signe, der, siden hun i sommer begyndte som lyddesignstuderende på Den Danske Scenekunstskole, også er begyndt at afvikle lyd til teaterforestillinger.Dr
ømte om musikken
Som teenager drømte Signe som så mange andre om en karriere indenfor musikken. Der var bare lige et enkelt problem. »Jeg fandt først ud af det, da jeg var 16 år gammel. Jeg havde aldrig spillet selv, så jeg tænkte, at det nok var for sent at starte med at blive professionel musiker i den alder. Jeg overvejede, hvilken vej jeg så kunne gå,« fortæller Signe, der i stedet kastede sig over lydteknikken. På den måde kunne hun arbejde med musik uden selv at være musiker. Efter flere år som lydtekniker til koncerter besluttede hun sig for at skrue endnu mere op for lyden i sit liv. »Jeg havde arbejdet professionelt med lydteknik i løbet af de sidste par år og ville gerne have en videregående uddannelse indenfor faget. Min baggrund lå jo mest indenfor musikbranchen, men jeg begyndte at læse lidt om denne her uddannelse, og jeg syntes, at det lød enormt spændende, fordi der er en meget kreativ tilgangsvinkel til arbejdet med lyd og lyddesign her,« forklarer Signe, der som lydtekniker i musikbranchen har styr på teknikken, men som lyddesignstuderende også har muligheden for at dyrke sit eget kunsteriske udtryk.Fra musik til teater ved en tilf
ældighed
Alligevel var det lidt en tilfældighed, der gav hende det sidste skub fra musikbranchen og ind i teaterverdenen. »Jeg havde været ude at drikke øl med nogle teaterfolk, og de opfordrede mig til at søge ind, fordi der tidligere er blevet taget folk ind med en udelukkende musikfaglig baggrund. Så gik jeg hjem og kiggede på nettet og så, at ansøgningsfristen var forlænget, så jeg lige præcis kunne nå at skrive en ansøgning. Og den skrev jeg så dagen før fristen,« fortæller Signe. Sidste sommer klarede hun sig igennem nåleøjet til optagelsesprøverne og blev udvalgt til at begynde på lyddesignstudiet som en af de to studerende, der udgør hver årgang. De er i alt otte på lyddesignstudiet, og folk kommer med vidt forskellige baggrunde. Heldigvis er der brede rammer for den kreative udfoldelse: »Man kan bruge lyddesign til teater, men også til film, musik eller installationskunst. Der er rigtig mange forskellige måder at gøre det på, men det bliver meget omfavnet her, lige meget hvilken tilgangsvinkel man har til det,« forklarer Signe.Alle kender alle
De lyddesignstuderende deler skole med blandt andet skuespillerelever, instruktørelever, danseelever og flere andre uddannelser, der forbereder de studerende til et liv i teaterbranchen. Man skal igennem flere runder af optagelsesprøver for at komme ind, og hvert år optager skolen kun en lille håndfuld af de bedste indenfor hvert fag. »Vi går kun cirka 130 studerende på hele skolen,« siger Signe og fortsætter: »Så det er et ret tæt studiemiljø, og alle kender hinanden. Der bliver lavet rigtig mange projekter på tværs af årgange og linjer. Også projekter, som ikke nødvendigvis er skolerelaterede. Ikke kun teater, men alle mulige vilde ting og forestillinger, danseshows, film og kunstinstallationer. Og så bliver der holdt rigtig mange gode fester.«Ingen plan b
Det gode studiemiljø betyder meget for Signe. På lydlinjen bruger de nemlig mellem 30 og 50 timer om ugen på skolen. Det efterlader ikke meget tid til fritidsaktiviteter, venner eller kærester, men Signe har besluttet sig for at satse på sin drøm. »Jeg har virkelig mange gange tænkt over, om jeg skulle noget andet, for jeg vidste godt, at det ville være hårdt. Man arbejder rigtig meget freelance i det her fag, så det er vigtigt, at man er dygtig til sit håndværk. Og man skal hele tiden holde sig fagligt opdateret og kunne genopfinde sig selv kunstnerisk, så man bliver ved med at være nyskabende og relevant i et meget konkurrencepræget felt,« fortæller Signe og tilføjer: »Men jeg kunne ikke rigtig se, hvad fanden jeg ellers skulle lave, hvor jeg også kommer ud i et fag, jeg rent faktisk har lyst til at arbejde med bagefter. Så derfor besluttede jeg, at det var det værd, og at jeg ikke havde lyst til at lave en plan b. Og at det er det her, jeg skal, fordi det er her, min passion ligger.«Signe Hendel M
øller
(faktaboks)
Er 24 år Har arbejdet som lydtekniker til koncerter i syv år Har taget lydtekniklinjen på Den Rytmiske Højskole Har læst lydtekniklinjen på MGK (Musikalsk Grundkursus) Studerer på andet semester af lydteknik og -designuddannelsen på Den Danske Scenekunstskole i KøbenhavnPige i en mandeverden
(boks)
Det bedste har ikke noget med køn at gøre. Det handler bare om, at jeg får lov til at arbejde med noget, der er min passion. Det værste er helt sikkert, at jeg har min fysik imod mig i forhold til, at det også er enormt tungt slæbearbejde nogle gange. Der er rigtig mange opgaver, jeg ville ønske, jeg kunne gøre på egen hånd uden at bede om hjælp. Men jeg bliver nødt til at bede om hjælp, for ellers smadrer jeg min ryg og løber en sikkerhedsrisiko helt generelt.En typisk uge p
å
studiet
(boks)
»Vi er i skole mellem 30 og 50 timer om ugen, men ugerne ligner aldrig hinanden. Der er mange projekter og produktioner, hvor skolen fungerer som et rigtigt teater. Derudover har vi undervisning indenfor vores fagspecifikke områder. På lyduddannelsen har vi fx lydbillede, lyddramaturgi og basis lyddesign. Vi har også lydregning om elektroakustik og rumakustik og alle de matematiske formler, der findes indenfor lyd. Lige nu har vi et forløb, der hedder ‘svagstrøm og elektronik’, hvor vi lodder og bygger ting. Og for nylig var vi på rigningskursus i Malmø, hvor vi kravlede rundt i klatreseler seks meter oppe under loftet i klatreseler og lærte, hvordan man hænger ting korrekt op. Så har vi også en masse vidensfag som kunst-, idé- og teaterhistorie. Og hver fredag morgen starter vi med at tegne croquis.(tegninger af nøgne mennesker, red.).«