MUSIK INTERVIEW & TRENDS

man, 09 nov 2015

En rejse gennem alle tiders julekalendere

Absalons Hemmelighed (2006) handler om 12-årige Cecilie der interesserer sig for arkæologi ( Foto Mike Kollöffel)

Post & Tele Museum indvarsler julen den 13. november med åbning af julens juleste udstilling om DRs julekalendere gennem mere end 50 år. Julekalenderens historie

Ny særudstilling fra 13.11.2015 til 30.12.2015

Selvfølgelig byder udstillingen på tableauer og kostumer fra Nissenbanden og Absalons hemmelighed, som er årets to aktuelle julekalendere på DR1, Ultra og Ramasjang, men udstillingen rummer også gensyn med mange af de kendte og elskede figurer fra de seneste 50 års julekalendere. Et nostalgisk, underholdende og aktivt møde med Nissenbandens Humør-o-meter, Bamses vinterstøvler og slæden fra Bamses Julerejse, kisten med kongedatterens skelet fra Absalons Hemmelighed og Tidsrejsens fremtidsunderverden Tempus. Dukkerne Morten Post, Anton, Knud og Fyrmester Holm, Lodsen, Kaptain Gus og hunden Pøs står klar til at tage imod, og publikum kan gense kostumer, rekvisitter og andre kendte genstande fra de mange julekalendere. Og så inviterer vi alle til at tegne og trykke egne julemærker i Juleværkstedet.

”I regn og slud, i sne og frost, skal posten ud, når man er post

”, synger Posten i Vinterbyøster. Brevskrivning til familie og venner og postomdeling har været temaer i flere julekalendere, og Posten har travlt med at sikre, at hilsner og ønsker fra børn når frem til Julemanden i tide. Post & Tele Museum hjælper i udstillingsperioden naturligvis Post Danmark med at indsamle børnenes juleønsker, så de kan sendes videre til Julemanden. ”Post & Tele Museum blev kåret som byens bedste museum for børn i 2014. Det er en hæder, vi er meget stolte af, og derfor fandt vi det oplagt at præsentere en juleudstilling, som bringer børn og voksne sammen, og som fortæller en spændende dansk TV-historie. Samtidig er denne udstilling den sidste, vi viser på vores nuværende adresse i Købmagergade. Når udstillingen lukker, flytter vi museet til Østerbro, og jeg er sikker på, at julekalender-udstillingen bliver et værdigt farvel til det gamle hus”, siger museumsdirektør Jane Sandberg. Udstillingen vises i samarbejde med DR. Som supplement til kalenderserierne har DR hvert år udgivet Børnenes u-landskalender (en trykt/printet ulandskalender), siden 1965 i samarbejde med Danida. Udstillingen viser alle u-landskalendere samt originale forarbejder til årets u-landskalendere. Overskuddet fra salget af julekalenderne går i år til Care Danmarks arbejde med bjergbørnene i Nepal. Ulandskalenderne kan købes på Post & Tele Museum.

Julekalender bonusviden:

1962 - 1972

None

None

 

Mester Jakel-teater rettet mod de alleryngste

Efter svensk forbillede lancerede Danmarks Radio Børnenes Julekalender i tv og radio den 1. december 1962. Den første danske tv-julekalender, Historier fra hele verden (1962), bestod af 24 korte programmer om børns hverdag i andre lande. Tanken var at vise ”børns ligelige værd, men ulige vilkår”.

I 1967 vandt den syngende togførerdukke Magnus Tagmus (foto: dr.dk) seernes hjerter, selv om han blot var en bifigur i kalenderen Kender du Decembervej?. En anden, tidlig succes var kalenderen i 1971, hvor tidens mest populære børne-tv-par, Ingrid og Lillebror, inviterede seerne inden for i deres særlige julestue.

1973 – 1977

None

None

Stangdukkerne

I 1973 tog Børnenes Julekalender sit første kvantespring, da stangdukkerne gjorde deres indtog med Vinterbyøster. B&U’s dukkespecialister Per Nielsen, Hanne Willumsen og Finn Bentzen afprøvede første gang den japanske bunraku-teknik i børneserien Sørøver Sally (1969). Her var dekorationerne hævet 1,80 meter over gulvet, for at de sortklædte dukkeførere kunne kontrollere figurerne nedefra med stænger. I Vinterbyøster forfinede de stangdukketeknikken, og det særegne visuelle udtryk imponerede både børn og voksne. Succesen banede vej for to efterfølgere i samme stil: Jullerup Færgeby (1974) (foto: dr.dk) og Kikkebakke Boligby (1977). Stangdukkeserierne var så dyre at producere, at DR måtte spare på julekalendernes budgetter i de mellemliggende år. Til gengæld har de tre dukkekalendere været flittigt genudsendt i efterfølgende årtier, ligesom de er blevet bestsellere på video og dvd.

1979 - 2005 

None

None

De store familieserier

I 1980’erne blev julekalenderdukkerne sendt på pension. Nu satsede DR stort på kostbare familiejuleserier, der bød på masser af kendte skuespillere, fængende melodier og appeal til alle aldersgrupper. Provinsaf-delingen i Århus støbte fundamentet med Jul i Gammelby (1979), der serverede nostalgisk julehygge fra svundne tider. Også agentkomedien Nissebanden (1984) (foto: Preben Trunshøj) sad lige i smørhullet med en sprælsk handling til de yngre seere og verbal nonsens til de ældre.

Efter Jul på Slottet (1986), hvor Rosenholm Slot på Djursland lagde en smuk ramme om det overdådige eventyr, og den 18 mio. kroner dyre Nissebanden i Grønland (1989) måtte DR af økonomiske årsager opgive at producere nye julekalendere indtil 1995. Pausen skabte en åbning for den nye landsdækkende kanal, TV 2, der fik stor tilslutning både til familiekalendere med nissen Pyrus og de mere satiriske voksenkalendere. 

                                                 

                                                    

Fra 2006

None

None

Den moderne julekalender

Med de dramatiske familiethrillere Absalons hemmelighed (2006) og Pagten (2009) tog DR’s julekalendere springet ind i det nye årtusinde. Serierne lånte elementer fra fantasy, adventure, socialrealisme og moderne TV 2-kalendere som Jesus og Josefine (2003). Alvorstonen gav julekalenderen kant og gjorde genren mere sofistikeret og tidssvarende. De moderne julekalendere kredser typisk om lidt ældre børn (gerne en teenagepige), som bærer et stort ansvar på deres skuldre. I Absalons hemmelighed er det således intet mindre end hovedpersonens lillesøsters liv, der står på spil. DR’s kalendertilbud i jubilæumsåret 2012 var Michael Wikke og Steen Rasmussens Julestjerner. Med musik, nisser og et stort persongalleri levede serien op til traditionen for den bredt favnende decemberserie – dog tilsat en knivspids science fiction. Science fiction indgår også i den action/adventure inspirerede Tidsrejsen fra 2014 (foto: Tine Harden). Her forsøger skilsmissebarnet Sofie at genskabe julen i familiens skød ved at rejse tilbage i tiden til dengang, hendes forældre var børn. Tidsrejsen har haft stor succes og flest seere i 11 år med et gennemsnit på 1 mio. seere per afsnit.

Andre læser også

Hvordan firmagaver kan være en investering i dit brand Mange virksomheder har indset at de genstande og gaver, de vælger at bruge i de... Læs mere
Samlelån: fordele ved at konsolidere din gæld Samlelån tilbyder en løsning for dem, der står med flere dyre lån eller kred... Læs mere
Komplet guide til alt rideudstyr Hvis du er en erfaren rytter eller helt ny i ridesporten, ved du sikkert allered... Læs mere