MUSIK INTERVIEW & TRENDS

tir, 18 aug 2009

HADISE - FAST LIFE (Album)

Hadise repræsenterede Tyrkiet ved Melodi Grand Prix 2009 med ”Düm Tek Tek”og var samtidig den første tyrkiske repræsentant, som ikke er født i Tyrkiet. “Düm Tek Tek” er et pragteksempel på, hvor grimt popmusik kan laves, og Club Mix-versionen er ikke et hak bedre, tværtimod. Problemet på albummet er, at Hadise ikke er sig selv, men et mix af Pussycat Dolls, Shakira, Sash og Vengaboys. Hun har en fin stemme, men den drukner i de gennemtævede 90’er-rytmer, som præger 98 procent af albummet. Er du en “sucker” for klichéer, så køb den. Hadise er en nydelig ung dame, og hun slænger sig endda kælent henover albummets booklet, men som Pussycat Dolls fik at vide, så hænger udseende og talent ikke altid sammen.

Mads Viksnins - Foto: EMI