MUSIK INTERVIEW & TRENDS

ons, 04 jun 2014

Inde og brumme med Metallica

Horsens, den 3. juni 2014:

Metallica – Metallica by request.

Sprutten flyder muligvis ikke længere i stride strømme backstage, men Metallica var Rock’n’Roll nok til at dukke op 30 minutter for sent. Til denne turné havde Metallica fans fået lov til at bestemme aftenens sætliste. Genial idé, men et lidt kedelig og forudsigelig udfald, hvormed de lige så godt kunne have kaldt aftenens koncert ”Greatest Hits”. Fornuftigt nok valgte de ikke at spille dem i stemmerækkefølge og det gav en mikroskopisk mængde spænding tilbage. Efter en kort videointroduktion af turnéens tema blev den klassiske intro sang spillet,

The Ecstacy of gold,

med klippet fra

The good the bad and the ugly

kørende i baggrunden. Nu er vi i gang! James, Lars, Kirk og Rob fyrede op for

Battery

og med en glidende overgang gik de over i

Master of Puppets

, hvor Kirk og James havde lidt sammenspils problemer i soloen. Når det er sagt, så kan Kirk noget med en guitar. Han vred tonerne ud af sin guitar og det lød gudeligt. Der er skruet op for decibelene i forhold til deres support og det gav lidt ekstra energi. Efterfølgende blev der spillet

Welcome Home

og dermed var alle planlagte numre fra Master and Puppets albummet spillet. Hetfield har det stadig i sig, men vokalen havde sine problemer under

Ride the lightning

og

St. Anger

. Under

St. Anger,

som blev spillet for første gang i 8 år, var vreden i stemmen væk og tilbage stod James som en helet mand. Psykologen har uden tvivl hjulpet ham! Ligesom deres koncert på Roskilde sidste år havde Kirk og Rob hver deres solo helt alene på scenen. Det virkede bare mærkeligt og fungerede ikke optimalt. Aftenen bød på en overraskelse. Et nyt nummer med titlen

Lords of summer

. Hetfield kæmpede med vokalen og sangen virkede som en kliche på deres ældre sange. De brugte de gamle virkemidler og passager som havde opfundet en trash metal formular. Flere generationer var mødt op for at høre deres helte og igennem hele aftenen var der fællessang i fængslet.

From whom the bell tolls

var ingen undtagelse. Alle sang højt med og endnu engang leverede Kirk en gardin fed guitar solo. Han afstraffede sin guitar alt imens han havde et porno udtryk i ansigtet. Med tre numre manglende forlod Metallica scenen. Lidt kikset når publikum kender aftenens planlagte numre. Alle ved at der er ekstra numre, men det er ekstra dumt at gå når gæsterne har fået udleveret sætlisten på forhånd. Aftenen blev sluttet af med

Seek and Destroy

og dermed afsluttede Metallica deres koncert med et nummer fra deres første album, der blev udgivet i 1983. En skøn aften, hvor jeg var inde og brumme med Metallica. 4 stjerner ud af 6.   Anmeldt af Amir Amirian Foto: Anders Teibel