MUSIK INTERVIEW & TRENDS

tor, 04 sep 2014

KAster Terninger OM hOVedrOllen

Teatret ved Sorte Hest opsætter Harold Pinters klassiker Old Times, hvor Beate Bille og Sarah Boberg fra aften til aften bytter roller, og hver onsdag spiller de terninger foran publikum om, hvem der skal spille hovedrollen som Anna.

Tekst: Marlene Kejser

Foto: Robin Skjoldborg

 

Dette efterår har Teatret ved Sorte Hest dedikeret til Nobelprismodtager Harold Pinter, da de opfører to af hans største klassikere. Forestillingen

Old Times

udgør første del af det, de kalder

Det Pinter’ske Efterår

. Inspireret af The Harold Pinter Theatre i London har instruktør Maria W. Vinterberg besluttet at lade de to kvindelige medvirkende Beate Bille og Sarah Boberg bytte roller fra aften til aften. Derudover har hun givet det et lille ekstra overraskelses-tvist, da de to skuespillere hver onsdag aften ikke på forhånd ved, hvem der skal spille hovedrollen som Anna. De kaster terninger foran publikum, og den der slår højest får lov at spille Anna, og så går de ellers direkte i gang med at spille forestillingen.

Minders skrøbelige og forførende kraft

Harold Pinter er kendt for at være en dramatiker, der blotlægger mørket under hverdagsævl og bryder ind i undertrykkelsens lukkede rum. Pinter rammer noget alment menneskeligt og eksistentielt i sine stykker, hvilket gør dem tidsløse, levende og relevante. I forestillingen

Old Times

aflægger Anna et uventet visit efter 20 år hos ungdomsveninden Kate og hendes mand Deeley. Deeley og Anna duellerer om Kates gunst, og efterhånden står det klart, at de to måske kender hinanden fra tidligere – endda ganske indgående. Eller gør de? Et venskabeligt besøg udvikler sig til et ægteskabeligt trekantsdrama, hvor løgn og sandhed flyder sammen, og det bliver skræmmende svært at gennemskue, hvad der er virkelighed. Pinter konfronterer os i denne forestilling med minders skrøbelighed og forførende kraft, når vores hukommelse kreerer dén virkelighed, vi hver især ønsker at se os selv igennem.

Giv din lærer et hint og kom med klassen ind og se forestillingen til billetpris på 50 kr. Der vil også blive afholdt en række gratis særarrangementer på teatret i forbindelse med Det Pinter’ske Efterår, som vil være rettet mod gymnasiale uddannelser. For mere info se teatrets hjemmeside.

www.sortehest.com  

Billetbestilling:

www.teaterrabat.dk Tlf.70 20 20 96