MUSIK INTERVIEW & TRENDS

man, 26 mar 2018

Klar / ikke klar

Det er også seksuelt at kysse, slikke og røre ved hinanden. (Colourbox)

Pige/Kvinde på 16 år fra Vordingborg Kommune

Hej jeg er en pige på 16 år og jeg har skrevet en gang, men hvad gør jeg hvis jeg føler mig klar til sex. Men så når mig og min kæreste vil prøve så er jeg lige pludselig ikke klar mere. Hvad skal jeg gøre kan i hjælpe mig

Svar:

Hej! Det er svært helt at vide om man er klar til noget før at man har prøvet det lidt af, så vi synes egentlig at det giver meget fin mening at du først kan mærke helt, hvad du har lyst til, når du står i situationen. Du skriver, at du både føler dig klar og ikke klar til sex. Man kan sagtens være klar til have sex uden f.eks. at have lyst eller føle sig klar til at have penetrationssex (at få noget ført ind i skeden). Sex er (heldigvis) meget andet og mere end penetrationssex – og det kan være at det er noget andet som du har mere lyst til? Det er også seksuelt at kysse, slikke og røre ved hinanden. Man kan også sagtens være nøgne sammen uden at have sex f.eks. at gå i bad sammen eller blot nusse sammen under dynen. LÆS OGSÅ: "Sex første gang" Hvis man er meget uerfaren og samtidig også i tvivl om, hvad man føler sig klar til, kan det være en god idé at tage det rigtig stille og roligt og lidt ad gangen. Der er mange ting som er seksuelle og som kan være en del af dét at udforske sex og hvad man er klar til. Onani kan f.eks. være en fin måde at udforske, hvad man synes føles rart – både alene og med en anden. Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl.15-17 på alle hverdage. Nummeret er 70 20 22 66.