MUSIK INTERVIEW & TRENDS

man, 01 dec 2014

Dizzy Mizz Lizzy & DÚNÉ spiller i Byparken i Vejle i 2015

Koncertscoop: Vejle Musikteater præsenterer en unik og sjælden koncertoplevelse, når Dizzy Mizz Lizzy, et af de største danske rockbands nogensinde, går på scenen i Byparken i Vejle den 22. august 2015.

En sjælden og unik koncertoplevelse med Dizzy Mizz Lizzy - og tilmed nye sange. Siden opløsningen i 1998, har Dizzy Mizz Lizzy kun sjældent spillet sammen. Sidst var i 2009/2010. Derfor er det en sjælden og unik koncert, som kan opleves i Byparken i Vejle til sommer, for hvem ved, hvornår Dizzy Mizz Lizzy igen drager på tur? Så der er lagt op til en stor fest, når 1990’ernes største danske rockband spiller i Byparken i Vejle og fremfører nogle af danskrockens stærkeste sange - og så ikke mindst med en håndfuld af helt nye sange, som det ikke er sket siden 1990'erne. Udsolgte koncerter i DK. Sidst Dizzy Mizz Lizzy annoncerede med koncerter, kunne der meldes om udsolgt på få minutter. Derfor skal man nok være hurtig, for at få fingrene i nogle af de eftertragtede billetter til koncerten i Byparken i Vejle. Billetsalget starter den 1. december 2014. Support: DÚNÉ. Ingen ringere end det danske succesband DÚNÉ går på scenen i Byparken, og varmer godt og grundigt op til Dizzy Mizz Lizzy. Bandet er især kendt for sine eksplosive livekoncerter og har turneret massivt i både ind- og udland gennem de sidste syv år, og har i øvrigt spillet support for Foo Fighters.

Billetter er i salg fra den 1. december 2014.