Samarbejdet mellem Major Lazer, MØ og DJ Snake har givet pote og har ført den danske sangerinde til tops, hvor "Lean On" nu ligger nummer 2 på Spotify’s globale hitliste
"Lean On" ligger med over 2 millioner daglige streams nummer 2 på Spotify’s Global top 50, kun overgået af Wiz Khalifa – See you again. Oven i det, har Europas mest toneangivende radio BBC radio 1 netop også tilføjet sangen til deres højeste rotation, hvilket tyder på at sangen ikke har toppet endnu. MØ er fortsat i studiet i LA, hvor der arbejdes på ny musik, som vi kan forvente at høre senere på året. Sideløbende har MØ skudt festivalsæsonen i gang, med koncerter på den amerikanske festival Coachella, hvor hun også gæstede DJ Snake på scenen da han spillede "Lean On". https://youtu.be/rn9AQoI7mYU?t=10 "Lean On" er blevet taget godt imod i en lang række lande, heriblandt Danmark, hvor den blev P3’s Uungåelige og i Frankrig hvor sangen ligger nummer 2 på airplaycharten. I Danmark, Norge og Australien er "Lean On" gået guld, men i Sverige og Holland er det gået endnu hurtigere, hvor sangen allerede har fået platincertificeringer. På det store tyske marked hvor streaming endnu ikke har taget fat, som det har i Skandinavien, ligger sangen nummer 5 på iTunes og i Belgien har Major Lazer, MØ og DJ Snake taget en førsteplads. MØ får travlt med internationalt arbejde i 2015, så vi glæder os til at se hende på Tinderbox i hjembyen Odense, hvor hun spiller en af sine meget få danske koncerter i 2015. LÆS OGSÅ "Tinderbox offentliggør plakat....."