MUSIK INTERVIEW & TRENDS

man, 16 apr 2018

Nordic Noise Rock & Metal Festival går i luften

Nordic Noise starter for sjette gang fredag den 11. maj kl. 17.00 på adressen Halmtorvet 9, København

Den københavnske rock- og metal festival Nordic Noise er tilbage for 6. år i træk, og har fornyligt fuldendt line-up’en, der byder på en perlerække af glimrende bands inden for den hårde rock og metal, med et særligt fokus på den mere oldschool-inspirerede metal – både fra ind- og udland. Festivalen er efterhånden blevet en nøgle-begivenhed for rock og metalfans fra både Danmark, men også udlandet – og har opbygget et godt og solidt stampublikum.

None

None

JUNKYARD DRIVE Headliners er de populære svenskere i DREAM EVIL og de engelske legender i BLITZKRIEG (som Metallica nævner som en af deres store inspirationskilder). Men festivalen byder også på optrædener fra de King Diamond-inspirerede svenskere i PORTRAIT, de gendannede tyske IRON ANGEL og svenske TRANSPORT LEAGUE– mens Danmark naturligvis er repræsenteret i form af JUNKYARD DRIVE, der som eneste danske band (udover Pretty Maids) skal spille på den gigantiske Sweden Rock Festival, og som fornyligt har optrådt til When Copenhell Freezes Over. Men også MANTICORA, PECTORA, TAINTED LADY og ANNOMINUS optræder også på Nordic Noise i år. https://youtu.be/1eP856oWkJI?t=27 Nye tiltag skal der selvfølgelig også være plads til, og i år er der lagt op til et heftigt afterparty hver nat. Så til at runde af med fyrer SCORPIONS TRIBUTE den af fredag aften, mens MAIDEN AALBORG er garanter for fællesskrål og kæmpefest sent lørdag aften. Venue i år er HALMTORVET 9 på Vesterbro, der ligger enormt centralt – 2 min. fra Hovedbanegården. Udover at være blevet omtalt flere steder som et af Københavns bedste spillesteder, råder stedet også over en hyggelig gårdhave, hvor der vil være mulighed for at købe mad, drikke kolde fadøl og generelt bare hygge sig i det (forhåbentlig!) gode maj-vejr! NORDIC NOISE ankermand Michael H. Andersen udtaler: ”Dette er uden tvivl det mest tunge og hårdtslående program i festivalens historie! Jeg er glad for at se at den retning vi satte sidste år, er hvad folk vil have. Oldschool, højt og tungt med at godt mix af etablerede kunstnere og nyt blod. Nordic Noise er også begyndt at tiltrække publikum fra bl.a. Sverige, Norge, Tyskland og England, hvilket går godt i tråd med festivalens koncept om en heavy metal fest af rang – med både optrædende og publikum både lokalt og langvejs fra”. Dato: 11 maj 2018 kl. 17:00 - 19:00 Sted: Halmtorvet 9, Halmtorvet 9A, 1700 København Billetter