frEn af de helt store overraskelser i årets X Factor var trioen Ivarsson, Bang & Neumann, der består af Josefin, Markus og Mathias.Tre unge mennesker, der har taget Danmark med storm med deres vokalharmonier og folk-agtige vibe
Ivarsson, Bang & Neumann blev i X Factor sat sammen af Thomas Blachman, og det var en klog beslutning. For sammen har de tre sangere en helt særlig energi, der resulterer i fængende popmusik med masser af luft under vingerne. I slutningen af marts udkom trioens første single "Story Of My Life", der lå nummer tre på iTunes-listen. Trioen fik som bekendt en tredjeplads i X Factor, og nu er de klar til næste kapitel. Deres nye single "Shine" er et storladent popnummer med akustisk guitar, klaver og et omkvæd, der er en Twilight-film værdig. Nummeret er skrevet af de hollandske sangskrivere Eyelar Mirzazadeh og Shanee Febis og produceret af Salvathore, der bl.a. har produceret for den engelske rapper Sway . LYT HER”Nummeret har stor betydning for os, da vi har været med til at give sangen vores egen stil. Vi er meget spændte på, hvordan vores fans tager imod den, for vi er selv meget tilfredse og glade
,” siger Josefin om "Shine". X Factor var grunden til, at de tre sangere fandt sammen, men nu glæder Ivarsson, Bang & Neumann sig til at vise hele Danmark, hvad de har lavet siden kamerarene slukkede i X Factor.