Megadeth
24. juni 2016
Copenhell
Anmeldt af: Amir Amirian Dave Mustaine viste Copenhell, at Megadeth stadig er relevant, og at de i den grad forsat kan levere varen. Mustaine & Co. gik direkte og hårdt på. Fra starten af koncerten var det klart, at denne koncert ville levere en guitaroplevelse af dimensioner. Jeg måtte samle min kæbe op fra jorden når jeg så, hvordan Dave og Kiko håndterede deres guitar. Den tekniske finesse de begge besidder er intet andet end imponerende, og giver en hver guitarnørd stå dreng på. Hele guitarens gribebræt blev brugt og drengene shreddede deres guitar som jeg aldrig har set det før. Hail to the almighty Megadeth! For de 4 metalhoveder var det musikken, der var i højsædet og her havde de deres fokus. Jeg kan godt forstå, at bandet er en del af ”Big Four”. Særligt synes jeg, atSweating Bullet
skal fremhæves, da de her leverede en pragtpræstation. Derudover fik vi klassikere såsom,Symphony of Destruction, Peace Sells,
ogHangar 18.
Herudover fik vi også numre fra deres nyeste udgivelse fra 2016, heriblandtDystopia, Fatal Illusion
ogThe Threat Is Real,
som ligeledes var en fornøjelse at høre. Dette er en go’ koncert for Megadeth fans. Jeg vil dog sætte spørgsmålstegn ved, om hvorvidt Megadeth egner sig til festivaler. Mustaine var under hele koncerten indadvendt og talte sjældent med publikum. Endvidere adresserede han aldrig hans fans via hans kropsprog, men derimod havde han fokus på sin guitar og mikrofon. Jeg får lidt følelsen af, at det er endnu en dag på kontoret. Det er en skam for en festivaloplevelse, hvor stemningen i den grad spiller ind, da man ikke kan forvente alle gæsterne kender ens bagkatalog som ens fans gør. Under koncerten fik jeg en hyggelig snak med Andreas (Bai-D) fra suspekt, der fortalte om at han og Rune er vokset op med metalmusik og lyttede til alle de klassiske metalkunstnere. Hvem kunne have gættet det?! Det er nu skønt at vide, at drengene nyder alt musik. Tilbage til koncerten. Megadeth leverede en skøn oplevelse på Refshaleøen for så vidt angår det musikalske, men deres indadvendthed kostede stemningen og helhedsoplevelsen nogle hak.