MUSIK INTERVIEW & TRENDS

man, 22 aug 2011

Wafande: ”Du Ved Det”

Universal Music 2011

I dag, mandag den 22. august, udkommer Wafande med sit debutalbum ”Du Ved Det”.

Man kan næsten ikke undgå at få et smil på læben af at høre de glade reggaebeats, der primært er produceret af Donkey Sound (Pharfar og Fresh-I). Første track, ”Kom Ned Til Vandet”, handler om, at Wafande inviterer sine venner ned til Islands Brygge til hygge og chillout. Man bliver hevet ind i stemningen og har selv lyst til at invitere sine egne venner ned til lidt grill og solbadning i solens varme stråler. Andet track, ”Flot Figur”, er et opråb fra den unge sanger om, at han er træt af piger, der ligner stankelben og klart fortrækker piger med lidt kød på kroppen, hvilket er lidt atypisk, men ret fedt at høre i kommerciel musik. På tredje track, hvilket nok også er et af de fedeste på pladen, har Wafande allieret sig med en ung upcomming rapper ved navn Kaka, en ung sanger, der lyder usandsynligt meget som Danmarks darling Natasja. Dog siges det også, at han skulle være oplært af netop hende inden hendes tragiske ulykke. Han lægger en fed vokal, der giver Wafandes plade en lidt anden lyd, der komplimenterer pladens resterende udtryk vældig fint. Alt i alt er pladen en god blanding af kærlighed til folket og protestsange, der både omhandler det danske samfund, men som også som i syvende track, ”Ny Dag”, rammer ud over landets grænser. Det er en forfærdelig historie om en ung afrikansk dreng, der jager lykken, efter han mister begge sine forældre i en krig. Albummet gæstes også af Pharfar i et upbeat dansenummer samt Xander på pladens næstsidste track. Et nummer, der ligger mere op af Xanders egen poppede stil, der falder lidt ud fra stilen på resten af pladen. TJECK ønsker al held og lykke til Wafande med pladen! Albummet ligger til fire stjerner, men på grænsen til fem - mangler bare liiiiige det sidste for være et rigtig godt sammenskruet album.