Nattelivets konge styrer festerne

Jean von Baden er dj, og han arrangerer festerne, hvor de kendte kæmper om at komme på gæstelisten. Nu afslører han sine tricks, der får de dyre drenge til at flashe guldkortet i baren og de lækre tøser til at dulle sig max op for at komme med til festen

(Artikel fra TJECK april 2009)

Dj, partykonge, eventmaker. Jean von Baden er manden, der får dig i godt humør og ud på dansegulvet. Hans evne til at sætte gang i enhver fest har gjort ham efterspurgt som festarrangør. Det gælder både de vilde fester i undergrundsmiljøerne og de strømlinede fester, hvor du kun kommer ind, hvis du er modellækker eller har et guldkort, der er klar til at blive flænset i baren. Sådan er det dog ikke, når Jean von Baden arrangerer sine egne fester, hvor han selv bestemmer, hvem der kommer ind. Her er det attituden, der er afgørende. - Hvis du stråler indeni, så kommer glimtet i øjet. Til mine egne fester lukker jeg de folk ind, som smiler. Så er jeg ligeglad med, om de er høje eller lave, tykke eller tynde.

Hvad så når du laver VIP-fester?

- I det miljø handler det om at se ud og se på. Her skal man manifestere drømmen fra modebladene. Derfor er det kun de dyreste drenge og de smukkeste modeller, der bliver inviteret. Så her er jeg diskriminerende.

Hvordan har du det med det?

- Jeg hader mig selv, når jeg tænker, at hende der, hun skal ikke ind, for hun vil trække festen ned. Det er lidt dobbeltmoralsk, når jeg siger, at jeg vælger dem, der smiler og stråler indvendig, for til VIP-festerne er det kun overfladen, der tæller. Men jeg vil også sige, at hvis du ikke hører hjemme i det miljø, så lad være med at prøve at komme med til festen, for du vil ikke kunne lide det. - Diskrimination foregår i øvrigt ikke kun blandt de rige og smukke. I undergrundsmiljøet er der kulturdiskrimination. Der kommer golddigger-tøserne uden energi ikke ind, for de har ikke noget at byde ind med i et kreativt miljø.

Hvordan styrer du VIP-bordene?

- Det koster minimum 10.000 kroner at få et bord ved en VIP-fest - nogle gange op til 50 eller 100.000. Strategisk sætter jeg to af de dyre drenge ved hver sit bord, så når den ene køber en tre-liters flaske champagne, så køber den anden en seks-liters for at overgå ham. På den måde sidder de og battler om at vinde modeltøsernes opmærksomhed. Pigerne kigger efter, hvem der har den største flaske, og så ender en af fyrene med at købe en 12-liters champagne kl. halv fem om morgenen, som de selvfølgelig ikke når at få drukket. Så der laver jeg en god forretning på baggrund af deres dårlige selvværd.

JEAN VON BADEN

Født 1976 som Jean Eric Glistrup Dj og festarrangør for de kendte Har vundet to priser for Årets Natklub 3.000 kontaktpersoner i sin mobil 4.000 venner på Facebook  

PLADESAMLING

5.000 vinyler 3.000 cd’er 8.000 mp3’er  

JEANS TOP 5 DANSEHITS

1. New Order: Blue Monday
2. Inner City: Good Life
3. Laid Back: White Horse
4. Chic: Le Freak
5. The Prodigy: Smack My Bitch Up

Jean Von Baden har mødt mange kendte. Her fortæller han om nogle af dem.

 

Dansede med Maradona

- Da jeg var gogo-danser og dj på Ibiza i 2001, underholdt jeg i VIP-sektionen, skabte stemning og hentede smukke piger. Diego Maradona var der ofte. Han gav den rigtig meget gas. En lørdag havde jeg kørt 22 timer på en natklub, da han dukkede op ved 11-tiden om formiddagen. Han havde en rose i munden og begyndte at jonglere med en bold på dansegulvet. Man kunne godt mærke, han var fra ghettoen. Han var altid smilende, sød og rar, men han var fucked op og overvægtig. Det var ikke hans bedste periode.  

Afviste Mary ved døren

- Kronprinsesse Mary var lige kommet til landet, og jeg stod ved døren og styrede, hvem der kunne komme ind. Hun sagde, at hendes kæreste holdt fest i kælderen, men jeg troede ikke på hende, for hun talte ret godt dansk, og jeg mente ikke, at hun kunne have lært det så hurtigt. Så jeg bad pænt hende og hendes veninder om at gå igen. Da det gik op for mig, at det faktisk var hende, måtte jeg løbe efter hende og sige undskyld. Den historie røg på forsiden af Kig Ind.  

Smed Brandon ud

- Mens jeg arbejdede på Ibiza, kom Jason Priestley, der spillede Brandon i Beverly Hills 90210. Han var meget fuld og påvirket, og han var arrogant og uforskammet. Pludselig havde han en blodnæse, og så blev jeg nødt til at smide ham ud. Det var han sur over, men han var så fuld, at han var rimelig nem at håndtere. Jeg så ham et par gange mere i løbet af sæsonen, men jeg brød mig ikke om ham. Han var meget Hollywood-agtig. Det handlede kun om overflade.

 

Holdt Mick Jagger i hånden

- Jeg stiftede Klub Lækker, hvor Mick Jagger dukkede op til åbningen. Han virkede nervøs, så jeg fulgte ham ind, mens vi gik hånd i hånd. De kendte er ofte nervøse. De er altid omringet af mennesker, så de bliver meget opmærksomme på, om folk kun er der for at blive set sammen med dem. Det var åbningsaftenen, og jeg havde en pink semi-gennemsigtig dragt på, som jeg havde fået af Boy George. Mick Jagger havde en god aften og dansede løs, mens jeg styrede musikken.

 

Blev fjernet af Mariah Careys bodyguards

- Mariah Carey havde givet koncert i Tivoli. Bagefter skulle jeg stå på en bagtrappe til diskoteket og tage imod hende. Hun var en time forsinket, så jeg stod og drak drinks og blev lidt småfuld. Når jeg får lidt at drikke, synes jeg, alle skal have en rigtig krammer, så da Mariah endelig kom, ville jeg give hende et stort knus. Så stod der ellers to bodyguards på to meter og tyve og fjernede mig.  

Tog Axl Rose med på bøssebar

- Efter en koncert på Roskilde Festival kom Axl Rose og Lars Ulrich ind på diskotek NASA, hvor jeg arbejdede. De ville videre til afterparty, så jeg fandt en bøssebar, hvor vi kunne være i fred. Først bagefter fandt jeg ud, at Axl Rose har haft en stor homofobi. På et tidspunkt kom en af bøsserne hen til Axl og råbte begejstret: ”Det er Howard. Det er Howard fra Take That.” Der var Axl godt nok lidt rystet.

 

Købte dildoer med Grace Jones

- En aften på Ibiza var jeg ude at spise med min daværende kæreste. Vi faldt i snak med Grace Jones, som sad ved bordet ved siden af med sin teenagesøn. Det endte med, at vi drak tequilashots. Bagefter tog vi ud i byen sammen og købte dildoer. Grace Jones er absolut den cooleste person i verden. David Bowie er nummer to. De har været der altid og har bevaret integriteten.  

Partykongen kæmper for at være glad

Som barn så Jean von Baden begge sine forældre dø en langsom død. Politiet beskyldte ham for at have slået sin mor ihjel. Siden har Jean etableret sig som kongen af Københavns natteliv, men bag den smilende facade gemmer sig en person, der hver dag må kæmpe for at være glad.

Når diskotekets lysshow danser hen ad væggene, styrer Jean Von Baden musikken. Mens rytmerne pumper op gennem dansegulvet, sætter han tempo på festen og sørger for, at alle er glade og har det godt. Men når gæsterne er væk, og alt bliver stille, står partykongen alene tilbage og kæmper for at holde fortiden på afstand. For bag sin glade og åbne facade gemmer han på en familietragedie. Da han var halvandet år gammel, fandt han sin far i køkkenet med hovedet i skraldespanden. Han var besvimet efter et epileptisk anfald. - Han blev lam fra halsen og nedefter. De næste år rådnede han op, og han var meget opgivende over for livet. Jeg var seks et halvt år, da han døde 1. juledag. Jeg kan huske, at jeg sagde: ”Jeg skal nok tage mig af dig, mor.”  

Har du dræbt din mor?

Jeans mor begyndte at drikke voldsomt. Det lokale værtshus hyrede en tryllekunstner til at underholde ham og de andre børn, mens forældrene sad og drak. En gang imellem tog Jeans mor en tilfældig mand med hjem. Nogle af dem tævede Jean. Da han havde sidste skoledag i folkeskolen, bukkede hun under for sit alkoholforbrug. - Jeg fandt min mor død i en blodpøl på madrassen. Hun var helt tømt for blodet, der var løbet ud af alle åbninger på hende. - Da politiet kom, fandt de en gaspistol. De kunne se, at der var affyret et skud, for på et tidspunkt havde jeg skudt med pistolen efter en af mine mors mænd. Politiet spurgte, om jeg havde slået min mor ihjel. Det var ret hårdt.  

Flygtede ind i en drøm

For at beskytte sig mod sin personlige tragedie, byggede Jean en facade op, som prægede ham i teenageårene. - Jeg drak for meget, men jeg havde brug for at flygte ind i et miljø, der var ligesom en drøm. Hver gang, jeg kiggede mig selv i øjnene, gjorde det ondt. Og når man ikke kan klare smerterne, er overflade dejligt, siger Jean, der dog ikke har de høje tanker om sig selv, da han gik rundt og legede verdensmester. - Hvis jeg mødte mig selv, da jeg var teenager, ville jeg give mig en flad. Jeg var et frygteligt menneske. Jeg mente, jeg gav en masse, men jeg gav ikke en skid. Jeg var selvfed og mistede venskaber, siger Jean, der nu er ved at uddanne sig til terapeut, så han kan bruge sine erfaringer til at hjælpe andre unge. - Jeg vil forklare for dem, at de smarte folk, der ser ud til at leve et fantastisk og glamourøst liv, også har dage, hvor det gør ufatteligt ondt. For Jeans vedkommende har hans usædvanlige opvækst betydet, at han ikke er som de fleste unge. - Alt det almindelige i livet har jeg ikke styr på. Til gengæld har jeg intet problem med at lave en fed fest for 3.000 mennesker.  

Af Michael Jepsen. Foto: Erling Jørgensen