ARTIKLER

lør, 07 nov 2015

Niarn er lagt i graven

Niels Roos, bedre kendt som Niarn, er udkommet med selvbiografien ”Mit liv, mine regler”,

Sidste efterår døde Niarn, efter at have drukket for meget og taget for mange stoffer. Djævlen havde været med som blind passager for længe, og da kroppen svigtede og Niels Roos blev akut indlagt, måtte alteregoet Niarn begraves

Tekst: Anders Herfelt Jensen

Niels Roos, bedre kendt som Niarn, er udkommet med selvbiografien ”Mit liv, mine regler”, der handler om et liv, hvor tingene eskalerer. Sprut og stoffer tager overhånd. Vi mødte ham på café Von Fressen på Vesterbro til en snak om et liv med alkohol og stoffer.

Niarn har haft et vildt liv. Hvordan er det at lægge det liv på hylden?

»Mange folk dummer sig på den måde, at de bliver voksne for hurtigt, og det gør at de kommer til at stå i den situation hvor de får midtlivskriser. For mig har det så bare været lige omvendt. Det tog fem år for meget at blive voksen, men det er fedt at kunne skrive om alle de vilde historier i bogen. Der er sket mange sjove ting, og der er også nogle historier, som ikke er kommet med, fordi jeg ikke vil hænge andre folk ud. Der er også nogle af mine venner, som optræder anonymt fordi de den dag i dag er familiemennesker og ikke ønsker at få det ødelagt på grund af en historie fra fortiden. Jeg kunne også godt skrive om alle de kendte menneske,r jeg har taget coke sammen med. Men jeg vil ikke udstille folk, der ikke ønsker det.« LÆS OGSÅ: "Med djævelen som blind passager"

Var der ikke nogle alarmklokker, der ringede på et tidspunkt?

»Jeg kunne godt se, at jeg skulle passe på. Jeg kunne godt se, at der var stor sandsynlighed for, at jeg havde et problem. Men jeg har aldrig har set mig selv som alkoholiker. Dengang jeg var backup for L.O.C., i starten af nullerne, drak han jo hver dag. Jeg forestillede aldrig mig selv gøre det. Jeg troede at så længe jeg havde styr på stofferne så var det fint. Alkohol var noget jeg brugte, mens jeg var i godt humør, og der skulle festes. Men så var det, at jeg på et tidspunkt fandt ud af, at alkohol også kunne bruges ti alt komme i stemning, når jeg havde det skidt.«

Hvornår fik du dit wake up call, og indså at Niarns liv med alkohol og stoffer måtte ende?

»Det var først under indlæggelsen, at jeg indså, at det var et decideret misbrugsproblem Den dag jeg blev udskrevet, jeg kan huske at der var sådan virkelig virkelig godt vejr, høj solskin og 25 grader. Jeg trådte ud fra Hvidovre hospital, der er sådan en stor plads, og da jeg trådte derud kunne jeg godt mærke at verden så helt anderledes ud. Det var også første gang i flere år, at jeg havde prøvet at være helt ædru – så det var nok derfor. Hvis man tager de år med hvor jeg har røget hash – hvilket jeg har gjort rigtig meget – jamen så var det første gang i 10 til 15 år, at jeg var helt klar i hovedet, fordi jeg havde været indlagt en måned uden alkohol eller stoffer.«

Hvordan var tiden efter du blev udskrevet?

»Først blev jeg opmærksom på, at Niarn-bevidstheden var forsvundet. Niarn har aldrig været en fiktiv karakter. Han er gjort op af en masse sider af min personlighed. Og størstedelen af de sider var drevet af en selvdestruktiv misbrugsadfærd. Men jeg kunne bare ikke se mig selv lave en Niarn-plade længere. Det var en helt naturlig forlængelse af min indlæggelse, at Niarn blev lagt i graven.«

Hvordan ville du gerne have levet, hvis du kunne gøre det om?

»Når man er ung musiker så er ens store drøm at kunne komme til at leve af det. Men det er meget få, der får et gennembrud, hvor de tjener nok til at leve resten af deres liv på. De fleste musikere skal blive ved med at lave hits. Der er ikke plads til at lave en plade, der ikke bliver spillet i radioen. Så situationen er, at jeg hele tiden blev nødt til at spytte hits ud for ikke at blive arbejdsløs. Men man får pludselig også andre tilbud, såsom at værre med i rigtig dårlige tv-programmer, og det var det jeg gjorde – såsom Allstars på TV2. Jeg havde et stort forbrug, og var nødt til at sige ja til sådan nogle jobs, og det fortryder jeg. For da Niarn først havde deltaget i sådan et program, så kunne Niarn ikke gå tilbage til den han var.« Billeder
None

None

»Liam og jeg indspiller ”stikkersvin”. Jeg flækker af grin hver gang jeg ser det billede med gummihandsken.« Foto: Christian Sundsdal
None

None

»Mit første pressebillede. «Foto: Christian Sundsdal
None

None

None

None

Niarn har aldrig været en fiktiv karakter. Han er en karakter, der er gjort op af en masse sider af Niels Roos’ personlighed: »Størstedelen af siderne er drevet af en selvdestruktiv misbrugsadfærd.« Foto: Kristoffer ”Kriff” Børsting
None

None

Når man er ung musiker, er ens store drøm at kunne komme til at leve af det: »Men det er hårdt, for der er ikke plads til at lave en plade, der ikke bliver spillet i radioen,« fortæller Niels ’Niarn’ Roos. Privatfoto
None

None

»U$O var i Aalborg for at optræde i sommeren 2012. Allerede her kunne man tydeligt se, hvem af os, der endnu ikke havde lagt sin livsstil om.« Privatfoto