Du kan vælge selv at købe og tage en graviditetstest for at finde ud af, om du er gravid. (Colourbox)

Nu er jeg skide bange

Pige/Kvinde på 16 år fra Københavns Kommune

Jeg er bange for at jeg gravid, men ved det ikke endnu. For en uge siden havde min kæreste og jeg sex og kondomet sprang, men vi opdaget det inden han kom. Men nu er min menstruation forsinket, dog kun med en dag indtil videre, men er så bange. Overvejet at købe nødprævention dagen efter da jeg alligevel var på apoteket, men tænkte det nok gik. Men nu er jeg skide bange, fordi mit forhold til mine forældre er ikke så godt til mine forældre at vi snakker om sex og sådan noget, så at måske skulle at fortælle dem at jeg er gravid og de skal skrive under på en abort, skræmmer mig mere end det faktum at jeg måske er gravid. Hvad skal jeg gøre?

Svar:

Hej! det vil være en god idé med først af finde ud af, om du er gravid. Den udeblevne menstruation kan godt være et tegn på det, men

Du kan vælge selv at købe og tage en graviditetstest for at finde ud af, om du er gravid. Eller du kan få den lavet hos en læge – det behøver ikke være ved din egen læge.

Selvfølgelig kunne du have købt nødprævention, men i den sidste uge op til menstruationen er nødprævention ofte ikke effektiv, fordi man allerede har haft sin ægløsning. Til gengæld er chancen for graviditet heller ikke stor, fordi ægløsningen ligger 14 dage før menstruationens første dag og selve ægget kan kun befrugtes i en periode på 12-24 timer efter ægløsningen. Det kan selvfølgelig være svært at vide præcis, hvornår ægløsningen sker, så man kan altid tage nødprævention for at være på den sikre side.

LÆS OGSÅ: “Kan jeg være gravid?”

Hvis graviditetstesten nu viser, du er gravid, bliver det nødvendigt at snakke med dine forældre om det, da du skal have deres underskrift på samtykket til abort. På Sexlinien hører vi fra rigtig mange unge, der synes det er svært at sige det, men omvendt er de fleste forældre ofte mest optagede af, at deres barn ikke selv får børn før, hun føler sig parat til det. Og så er det jo et uheld, når et kondom revner, og det kan du ikke gøre for. Der er altså ikke noget at være specielt sure over for dine forældre, da du jo har passet på.

Hvis du skal snakke med dine forældre, fordi du er gravid, er der så nogen, der kan hjælpe dig med den samtale, hvis du har brug for det? En storesøster, en moster eller en veninde eller måske endda din kæreste?

Man kan godt få abort uden sine forældres samtykke, men kun hvis det er farligt for en selv, at de finder ud af, man har haft samleje og er gravid. Eller hvis de ikke vil give dig samtykke, kan du godt få abort alligevel. Du kan læse om abort, når man er under 18 år på Sexlinien.dk eller spørge lægen.

Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl.15-17 på alle hverdage. Nummeret er 70 20 22 66.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.