tor, 06 apr 2017

Ny århusiansk dramatik sætter spot på liberalismen

Forestillingen kan beskrives som Bergmans ”Scener fra et ægteskab” – på speed

Når Teater Katapult den 22. april slår dørene op til urpremiere på forestillingen ”TVANG – en neoliberal komedie” er det med, for teatret, et lidt uvant fokus på interne værdikonflikter på højrefløjen. Forestillingen kan beskrives som Bergmans ”Scener fra et ægteskab” – på speed. Det er hurtige replikskifter hos det unge smukke par, der lever midt i et internt opgør om økonomi, værdier og verdenssyn. Dermed er det en forestilling, der sætter spot på både parforhold, værdikonflikter og verdenssyn på den blå fløj.

Dramatiker Aleksa Okanovic har en satirisk pen og noget på hjerte. I 2006 blev han tildelt en ta-lent-Reumert netop for sit satiriske blik og sine skarpe replikker. Efter dramatikeruddannelsen har han opnået stor succes på forskellige scener rundt i landet. Efter en længere pause er han nu til-bage med forestillingen TVANG, der er blevet til i Teater Katapults eget WriterDirector Lab i nært samarbejde med instruktør Line Paulsen. Men i stedet for at stå udenfor og kaste satiriske knaldperler mod de blå, dykker forestillingen TVANG ned i de interne uenigheder på højrefløjen, som vi jænvlingt ser eksempler på kan stikke ganske dybt. Forholdet mellem Clair og Roland slår konstant gnister. De to køber et hus på tvangs-auktion, hvor de skal leve og skabe en familie. Men det er ikke så lige til, når man er grundlæggende uenige om vejen til det fælles mål. Scener med hurtige replikskifter portrætterer i glimt et ungt par, der står midt i det neoliberale liv. De er unge og smarte. De har to gode jobs. De får to smukke børn. De er åbne overfor seksuelle eksperimenter. De tager på eksotiske rejser. Men der er noget der skurrer. Er de så frie som de selv går rundt og tror? Vi har aldrig haft så mange muligheder som i dag, men føler vi os ikke samtidigt mindre forbundet med samfundet og hinanden? Dramatiker Aleksa Okanovic og instruktør Line Paulsen blev sat sammen på Katapults WriterDirec-tor Lab i foråret 2016 og valgte fra starten at arbejde sammen med skuespillerne Iza Mortag Freund og David Elnebo, som også spiller den færdige produktion. Derudover komponerer Iza Mortag Freund musikken til forestillingen. Hun har tidligere været en del af det elektroniske punk-band The Echo Vamper og blandt andet lavet musik til en stor produktion på Volksbühne i Berlin. Det meste af holdet har dermed været en del af tilblivelsen helt fra starten og har på forskellig vis præget projektet og givet dramatikeren med- og modspil i processen.

Katapult

Teater Katapult har eksisteret siden 90erne og er opstået ud af et ønske om at behandle aktuelle tematikker fra den verden, der omgi-ver os; sparke debatter i gang, vække eftertanke og slå publikums autopilot fra. Derfor har Kata-pult også fra starten været det skrivende teater med fokus på den tekst, der danner grundlaget for scenekunsten. Ud af dette fokus på teksten springer projekter som Dramatikerlab og WriterDirec-tor Lab. Så forestillingen TVANG er på mange måder et pragteksempel på, hvad det lokale scene-kunstmiljø i Aarhus kan præstere, når der satses på synergierne helt fra de tidligste faser. Og der-udover skriver forestillingen og dens tilblivelsesproces sig perfekt ind i, hvad der er Teater Kata-pults projekt og hele DNA.