Filmen "Mit liv som Squash" har premiere i dag, den 9. februar 2017
Mit liv som Squash eller "Ma vie de Courgette” er en ny fransk stop motion-film. Desværre lever den ikke op til genrens gode ry, for filmen formår ikke at formidle de svære emner, som den selv tager op, på en ordentlig måde.
None
Anmeldt af: Lou von Brockdorff
Mit liv som Squash handler om drengen Squash. Han bor alene med sin alkoholiske, fraværende og voldelige mor. Da han ved et uheld kommer til at slå sin mor ihjel, ender han på et børnehjem. Her møder han en gruppe børn, som er blevet fjernet fra eller forladt af deres forældre.
Squash danner hurtigt et bånd med disse børn og bliver en del af fællesskabet. Derudover danner han hurtigt et stærkt bånd med den lokale politimand, som ofte kommer og besøger ham.
Da en ny pige ved navn Camille ankommer til børnehjemmet, bliver de to hurtigt meget gode venner. Men da Camilles tante truer med at fjerne Camille fra børnehjemmet for at tjene på det, beslutter Squash sig for at gøre alt for, at Camille ikke forlader børnehjemmet.
Mit liv som Squash er en underlig film. For det første er filmen meget kort. Den er kun 66 minutter. For det andet er det som om, filmen har svært ved at beslutte sig for, hvilken målgruppe den vil ramme. Den kan derfor langt fra hamle op med succesfulde engelske stop motion-film som Nightmare before Christmas, Walther og Trofast, Coraline og Corpse Bride.
Mit liv som Squash behandler emner som misbrug, svigt, udvisninger, alkoholisme, selvmord, sex, vold, mobning og drab. Og på en eller anden måde formår den at komme rundt om disse emner og samtidig virke utrolig kold, og som om den har berøringsangst. Den berør disse emner kortvarigt, men ikke lang tid nok til, at det bliver alvorligt, eller til at man for alvor bliver revet med.
Derudover er stilen og replikkerne utrolig barnlig, og jeg synes til tider mere, at filmen minder om en 20 minutters animationsserie, som kunne være vist på Disney Channel Junior eller Ramasjang.
Jeg så den med dansk tale, og det hjælper ikke filmen, at de danske stemmer var virkelig flade og slet ikke passede til karakterene. Istedet for at føles som karakterenes stemmer, virkede talen mere som et lag, der var blevet lagt ovenpå. Jeg ville ønske, at jeg havde set den på originalsproget eller på engelsk, da jeg har en ide om, at der måske kunne være mere personlighed og dybde i disse versioner end i den danske.
Den danske version er en underligt barnlig stop motion-film, som prøver at behandle svære emner, men de danske stemmer fungerer bare ikke.
