MUSIK INTERVIEW & TRENDS

tir, 24 feb 2015

Nye toner fra Hej Matematik

Søren og Nicolaj Rasted, Hej Matematik, "Cykler Uden Hænder" på ny single og siger "Hej" på en EP

Hej Matematik udsendte i november det første nye materiale i et par år, og siden har der været rygende travlt for duoen, der består af onkel og nevø, Søren og Nicolaj Rasted.

Hej Matematik teamede i november op med Jesper Binzer på den tempofyldte single "

Ik Ordinær"

, som de siden har optrådt med til blandt andet Sport 2014, Danmarks Indsamling på P3 og TV2-programmet, Talent. Videoen til Ik Ordinær har netop rundet 100.000 views på YouTube, og duoen er nu klar med endnu et hit. Det er stadig på dansk og med den fængende poplyd, som man er vant til fra de to sikre hitmageres hænder. Denne gang handler det om at give slip, føle friheden og følge glæden. Sangen hedder "

Cykler Uden Hænder"

og om den siger duoen:

-Det at cykle uden hænder er en følelse. Den følelse der opstår, når man slipper hænderne fra styret, finder balancen og har tillid til, at det nok skal gå. Lige dér kan man mærke friheden og glæden - fordi man udemærket godt ved, at man kan falde og slå sig, hvis det går galt. Det kan overføres til mange andre ting her i livet. Det øjeblik man slipper hæmningerne eller kontrollen - og bare "lever livet" - det er hvad sangen handler om.

Noget som ikke ligger helt fjernt for Hej Matematik, der også ved en ting eller to om at give slip og leve livet. Ideen til "Cykler Uden Hænder" blev derfor også til mens duoen var ude med vennerne en aften i det Københavnske natteliv:

-Sangen opstod en nat på et dansegulv i København hvor vi stod blandt venner med armene oppe i vejret og følte den totale lykkefølelse, da "Blame" med Calvin Harris kom på. Vi stod bare dér i farvet lys og endnu mere farvede drinks og eksploderede af glæde, da vi kom på hooket til sangen.

Udover udgivelsen af den nye single, har duoen fastsat navnet på deres EP. EP’en hedder "HEJ" og den bliver smidt på gaden senere på foråret. Lyt til singlen her