DET SKER

man, 29 maj 2017

Omdan dit nøglebund til schweizerkniv

Keysmart: Afhængig af hvilken du vælger koster de mellem 113 - 266 kr.

Kickstarter er en crowdfunding hjemmeside. Den fungerer ved, at personer med nye opfindelser eller andre gode idéer kan lave en beskrivelse af deres projekt og lægge det op på Kickstarter. Bemærk det er et krav, at man kan bevise, at man kan realisere sit projekt, hvis man opnår den mængde donationer, som man har angivet som sit budget. Derefter kan almene personer gå ind og donere penge til projektet. Afhængig af hvad man donerer til, og hvor meget man donerer, så kan må få lige fra et takkekort til et eksemplar af det produkt man har doneret til, når det er færdig udviklet og gået i produktion.

Anmeldt af Amir Amirian

Keysmart

Et af de produkter jeg har set inde på kickstarter er Keysmart. Opfindelsen er i sig selv utrolig simpel, men ikke destro mindre genial. Den måde det fungerer på er, at man får et tomt schweizerkniv hylster, hvorefter man skiller den ad for at indsætte sine nøgler. Herefter har man et nøglebundt, som mest af alt ligner en schweizerkniv.
None

None

Når man skal samle den, så tager det lidt tid. Baggrunden for dette er, at man skal placere nøglerne ind i nogle skruer, og det kan godt være et lidt træls projekt - særligt hvis man har fede fingre som mig. Det er endvidere en god ide at sætte sine nøgler ind taktisk, således at de lange nøgler ligger op ad de korte, og at de med tykt hoved er i den side, hvor der er færrest nøgler. Herudover er der grænser for, hvor mange nøgler man kan have i den. Keysmart skriver selv, at den kan tage op til 34 nøgler, hvis man køber den helt store version. I min keysmart extended kunne jeg have plads til 6 nøgler, selvom den kan tage op til 14 nøgler. Dermed er Keysmart ikke for personen vi alle kender, hvis nøglebund minder om en pedels. Det er muligt at tilkøbe ekstra produkter som kan indsættes, såsom f.eks. en lommelygte, oplukker, USB-stik m.v.  
None

None

Jeg er ekstremt glad for min Smartkey. Den ligger godt i mine jeans, og jeg har ikke længere en kæmpe bunke nøgle, der borer ind i mit lår. Derudover har jeg i tidens løb ødelagt flere jeanslommer, der er blevet hullet af mine nøgler. Enten skal jeg til skrædderen og få lavet en ny lomme, eller få den lappet. Alternativ må jeg smide bukserne ud. Det kommer ikke til at ske mere, hvilket er fantastisk. Derudover er det dejligt, at jeg nu har et håndtag når jeg åbner døre med mine nøgler. Derudover er designet fantastisk. Den ser lækker ud, og er af god kvalitet. Det virker til at være et produkt man kan have hele livet. Jeg kan bestemt anbefale produktet. Det er så genialt, at det er galt!