Sanger Chris Brown slap for fængsel, da der faldt dom i sagen, hvor han stod anklaget for vold mod kæresten, Rihanna.
Retten i Los Angeles idømte Brown 180 timers samfundstjeneste, ligesom han skal betale en bøde på 3000 dollars. Kvindeorganisationer i USA er mildest talt ikke glade for dommen. ”Jeg synes, det er forfærdeligt. Her er en fyr, der tæver sin kæreste – jeg synes, han fortjener fængsel”, siger Roslyn Muraskin, chef for US Women’s Institute.
Erik Christian Larsen - Kilde: The Sun