Oprydning

lør, 18 apr 2009

GENE SIMMONS: AXE GUITAR

Point for stil. Minus i karakterbogen for kvalitet. ”Gene Simmons: Axe Guitar” er som sådan en fed gadget til dine ”Guitar Hero”- og ”Rock Band”-spil. Den er en kopi af den legendariske Kiss-bassists økse-bas (i spillet fungerer den som en guitar), som byder på lidt gejl til drengerøve og hardcore-gamere. Men men men. I samme åndedrag skal det siges, at øksebassen har sine problemer. Det største er klart, at den ikke funker sammen med Xbox 360-spil. Desuden er den kun kompatibel med ”Guitar Hero” 1, 2, 3, ”World Tour” og ”Rock Band”. Dernæst har bassen et meget billigt look, og man skal ikke have haft den i hånden i mange minutter, før man kan mærke, at den er lavet af billig plastik. Desuden er det skideirriterende, at man skal bruge et halvt år på at skrue et låg af, før man kan indsætte batterierne. Når det så er sagt, har øksebassen mange gode sider. Det er et fedt design, og man spiller faktisk ganske godt på bassen, når/hvis man lige har vænnet sig til den billige kvalitet. Den har to rækker med fret-buttons, hvilket gør, at man kan jamme på flere måder, end man kan med en traditionel Guitar Hero guitar. Prisen ligger mellem 430 kroner og 550 kroner hos forskellige internetbutikker.

Kasper Nesager-Hansen