Instruktør straffer sexsymbolet for at være for fræk.
Megan Fox fik sit gennembrud i filmen Transformers og efterfølgeren. Til gengæld kan hendes rolle i Transformers 3 blive af minimal betydning. Instruktøren Michael Bay overvejer at lade skønheden dø allerede i første scene af filmen. Han er efter sigende sur over, at Megan Fox har sagt, at han er lige så hård at arbejde for som Hitler.
I det hele taget har den hotte skuespillerinde gjort sig upopulær blandt sine kolleger på Transformers-holdet. Flere af medarbejderne i kulissen kalder hende utålelig og dum som et bræt.
For nylig kunne tjeck.dk afsløre, at Megan Fox’ næste film Jennifers Body alligevel ikke får dansk premiere i november, som det ellers var planlagt. I filmen spiller Megan den megalækre vampyr Jennifer, der hugger sine tænder i hormonfyldte teenagedrenge.
Af Anne Christensen og Amalie Beck. Kilde: TV 2