Oprydning

fre, 02 okt 2009

Pain

”Pain” er et af de spil, du bare ikke kan undgå at elske! Forudsat du har en vis portion testosteron pumpende i kroppen. Det er et rigtigt drengerøvsspil, der får stunts fra ”Jackass” til at ligne en tur i Legolands forlystelser. Det handler om at smadre – jo mere, jo bedre. I alt sin enkelthed skal du skyde med mennesker. Du spænder dem foran en overdimensioneret slangebøsse, sigter mod målet… og fyrer de menneskelige kanonkugler af sted, mens de skriger en masse underholdende kommentarer. Men det stopper ikke her. Når personerne er blevet fyret af sted, skal de posere i forskellige stillinger og styre deres fald, så de når at ramle ind i så mange ting som muligt. Desuden skal du samle dynamitkasser op, mens ”kanonkuglerne” flyver gennem luften, og kyle dem efter aber, skrigende mennesker og andre underholdende mål. ”Pain” har humor, det er simpelt, og nogle vil endda kalde spillet for trivielt, men det er udfordrende og sindssygt vanedannende. For lige som du troede, du var mester… ja, så dukker der nye mærkelige udfordringer op, som gør, du ikke slipper controlleren foreløbigt!

Kasper Nesager-Hansen