Åh nej, de slemme nazi-drenge er på spil igen! Denne gang har de tæmmet okkulte kræfter, som skal vende Anden Verdenskrig til Det Tredje Riges fordel – hvad skal Europa dog gøre? Heldigvis træder den amerikanske spion B.J. Blatzkowicz ind i billedet og redder dagen.
Det er ikke, fordi ”Wolfenstein” er et dårligt spil. Det har en masse fantasifulde våben og nazister, man kan lege med. Der er bare ikke rigtig noget nyt under solen. ”Wolfenstein” har godt nok enkelte anderledes elementer, men det smager bare for meget af alle de skydespil, man har spillet gennem sit liv: Saml våben, find guld og info, så du kan opgradere dine våben, og pløk en masse fjender ned. Samtidig er det sindssygt let at gennemføre, eftersom man alt for ofte bare kan rende op til sine modstandere og pløkke dem ned. Dertil hjælper det ikke, at historien er omtrent lige så overfladisk som gameplayet.
Grafikken skaber et troværdigt Anden Verdenskrigsmiljø, uden man bliver bombarderet med billeder, der får kæben til at ramme gulvet. Pæn grafik, der skaber en fornuftig stemning, men så heller ikke mere.
Køb ”Wolfenstein”, hvis du er til shootere med nazi-tema, der er krydret med det okkulte og en smart amerikansk helt.
Kasper Nesager-Hansen
