af Mads Hvid, Formand i LGBT Ungdom
I hvert nummer giver vi ordet til en organisation, forening eller en bestemt gruppe mennesker som vi finder relevante i forhold til magasinets øvrige indhold. Ordet er frit er derfor udelukkende et udtryk for gruppens egen holdninger og skrevet uden indblanden fra redaktionen.
I dette nummer har vi givet ordet til Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transkønnede (LGBT).
Er din veninde i virkeligheden en fyr?
Hvis man skal tro tendensen i diverse realityprogrammer, så er danske unge helt klar til at lade homoer og biseksuelle
komme ind i deres liv og deres hjem - i hvert fald dem, der er på skærmen.
I rigtig mange skoler bruges ordet bøsse dog stadig som skældsord. Hvordan hænger det sammen med, at unge i dag skulle være helt okay med homoer? Hvis man er det, hvordan giver det så nogen mening at bruge ordet på den måde?
I LGBT Ungdom taler vi med mange unge, som har været enormt bange for at springe ud, og faktisk er det sjældent diskrimination eller decideret vold, de frygter. Det er snarere, at deres venner ikke kan rumme dem og skubber dem fra sig.
At en sådan udstødelse er det største problem, lyder måske mærkeligt, når man tænker på, at vold mod homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede også er en realitet i Danmark, men udstødelsen er noget, der ødelægger mange år af mange unge menneskers liv.
Frygten for, at dine venner vil synes, det er pinligt at være sammen med dig, eller at de vil tage afstand fra dig, for at andre ikke skal tro, at de også er anderledes, er med til at få rigtig mange unge til at holde sig tilbage fra at være sig selv og tale om deres følelser.
Og det er noget, vi alle sammen skal tænke over. Mindst 10% af befolkningen er nemlig enten homoer, biseksuelle eller transkønnede, så du skal være meget uheldig, hvis vi ikke også er repræsenterede blandt dine venner.
Nu kan du jo tage et kig rundt i klassen. Er der nogen, der ligner en bøsse eller en lesbisk? Måske er der, og måske har du ret i dit gæt, men måske er den lesbiske slet ikke hende med det korte hår. Det fungerer ikke altid sådan i virkeligheden.
TV har givet os nogle meget stereotype billeder af, hvordan den klassiske homo og biseksuelle ser ud. For eksempel er fyrene gerne meget højtråbende og gode til at gøre opmærksomme på sig selv.
Desværre, kunne man sige, er det ikke altid sådan i virkeligheden. Der er også mange helt stille og rolige bøsser, der går i kedeligt, ja jeg er stolt af at kunne sige måske en gang imellem endda ret utjekket tøj, og der er masser af lesbiske med langt hår og feminin påklædning.
Måske er det dig, eller måske er det din bedste ven eller din lærer. Under alle omstændigheder så vær åben for, at tingene ikke altid er, som de ser ud på TV.
Men jeg vil vove at påstå, at den gruppe af unge, som er allermest bange for at være sig selv og kæmper mest mod tabuer, er de transkønnede. Personer, som føler sig som et andet køn end det, de biologisk er født som. Unge, som hele deres liv er blevet klædt på og talt til som piger, men som i virkeligheden er drenge i måden, de forstår sig selv på, og i måden de ønsker at se ud på. Eller omvendt: Piger, som er født i en drengekrop og har fået at vide hele deres liv, at det er sådan, de skal opføre sig.
Det er svært. For selvom vi er blevet en smule mere åbne omkring sex og seksualitet, så er vi mange, også blandt homoer og biseksuelle, der stadig er meget dårlige til at forstå de problemer, vi er med til at give de transkønnede.
Vi bygger hele vores forståelse af hinanden op omkring køn. Men er det ikke lige meget, om din bedste ven er en dreng eller en pige, og hvad deres biologi siger, de er? Og gør det nogen forskel, hvem de bliver forelskede i? Er det vigtigste ikke netop, at han eller hun er din ven?
Hvis vi bare prøver at være ligeglade med kønnet, så bliver seksualiteten egentlig også ligegyldig. Vær venner og uvenner først, så kan vi være fyre, piger, heteroer, biseksuelle, bøsser og lesbiske bagefter.
Skal vi ikke give hinanden lov til at se ud, som vi har lyst til? Og hvorfor skal vi gøre hinanden så bange for at blive sat i bås? Giv dog hinanden lov til at eksperimentere med køn og kærlighed.
Det værste, der kunne ske, var, at vi blev bange for at holde af de forkerte - eller af os selv.
