MODE & STIL

fre, 26 maj 2017

P-stav og ingen menstruation

Det er almindeligt at opleve blødningsforstyrrelser ved brug af p-stav

Pige på 19 år fra Brønderslev-Dronninglund kommune

Hejsa! Jeg er en pige på 19, som sidder og tænker: Kan det være normalt? Mit spørgsmål er: Jeg har nu haft P-stav i 3 år og en måned. For en måned siden fik jeg en ny i, da den skulle skiftes ud, men jeg får ikke en normal menstruation. Jeg får smerterne, men bløder ikke? Er det normalt at få smerterne, når blodet ikke kommer?

SVAR:

Det er almindeligt at opleve blødningsforstyrrelser ved brug af p-stav. Omkring 60% af dem, som bruger p-stav, kan opleve, at de slet ikke får menstruation eller de får hyppigere eller kraftigere menstruation. Det er ikke farligt og hænger ikke sammen med, om p-staven virker. Men det kan selvfølgelig være irriterende, og derfor tænker vi, at det er noget, du kan snakke med din læge omkring. LÆS OGSÅ: "Forskudt menstruation med p-stav" Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl.15-17 på alle hverdage. Nummeret er 70 20 22 66.