Per Flys Dobbeltspil er middelgod politisk thriller

Dobbeltspil har premiere 18. januar 2018.

3-T-anmeldelse red

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Dobbeltspil Eller Backstabbing for Beginners, er baseret på den sande historie som Michael Soussan skriver om i sin bog, Backstabbing for beginners. Michael Soussan er en 24-årig mand som får sit drømmejob i FNs humanitære hjælpeprogram, Oil-for-Food. Han får i starten et godt kontor i New York, men efter kort tid bliver han flyttet til Bagdad af hans chef, Pasha. Her går det op for ham at der i Oil-for-Food, bliver svindlet for milliarder, og at Pasha er en del af korruptionen og svindelen. Michael bliver nu nødt til at beslutte om han vil lukke øjnene for hvad der foregår, eller om han vil fortælle om det og afsløre alt. Det er en beslutning som ikke kun kan ødelægge hans karriere, men som også er et spørgsmål om liv og død.

Per Fly har instrueret Dobbeltspil og på rollelisten er b.la. Theo James og Ben Kingsley. Filmen er en politisk thriller, som omhandler en af de største skandaler i ny politik. For at en politisk thriller er spændende, skal den virkeligt være veleksekveret, og helst have et meget velskrevet manus. Desværre er Dobbeltspil ikke en speciel vellykket politisk thriller og den ender med af blive forudsigelig og lidt kedelig.

Dette er b.la. fordi at filmen ikke er særligt velskrevet og i stedet for at blive særligt spændende eller skille sig ud, falder den bare ned i en bunke af middelgode politiske thrillers. Der er også alt for mange scener af Theo James som sidder og tænker og føler ting. Men i stedet for at man føler med ham, bliver scenerne bare irriterende og der er alt for meget af det.

Skal man sige noget godt om filmen, så er det at filmen er virkeligt flot. Det er fundet nogle flotte locations og der er nogle flotte scener, hvor man også kan se at Dobbeltspil er ganske velproduceret. Skuespillet er også nogenlunde, selvom at Theo James på 33, aldrig bliver troværdig som 24-årig dansker.

Det er en skam for der er meget potentielle tilknyttet Dobbeltspil, men filmen formår bare aldrig at blive bedre en middelgod.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.