SEXBREVKASSE

fre, 21 jun 2019

Pinlige sygdomme i hårbunden - Hvad gør man?

Sponsoreret indhold

Oplever du ofte, at din hovedbund irriterer dig? Det kan være, at den klør helt vildt, eller også er den bare ubehagelig på andre måder. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det kan være rigtig svært at finde årsagen til, hvorfor en hovedbund er irritabel, da det sjældent skyldes én enkelt ting. I stedet er det som regel kombinationen af en lang række faktorer, men uanset hvad kan det være et sandt mareridt. Heldigvis vil du her i artiklen blive præsenteret for en række gode tips til, hvad du kan gøre, hvis du oplever trælse eller pinlige sygdomme i din hårbund.

Det skal du gøre, hvis du har skæl

Der er rigtig mange, der tror, at hvis hovedbunden klør, så kan det kun skyldes skæl. Det er dog ikke rigtigt, da en kløende hovedbund også bare kan skyldes, at den er meget tør, og det kan som regel kureres ved køb af hovedbundsprodukter eller en god shampoo, der er speciallavet til dette formål. Viser det sig dog, at du har skæl, skyldes det en overproduktion af det, der hedder tagl eller hudfedt. Hvis du har skæl, kan du genkende det ved, at der drysser store flager fra dit hår, der er lidt gullige i farven. Læs hvordan du selv behandler skæl på hovedbunden.dk.

Afhjælp skæleksem med mineraler og vitaminer

Nogle gange kan man være så uheldig, at skæl bliver til skæleksem. Dette er dog en ganske almindelig sygdom, der er flere danskere, der har. Hvis du ønsker at afhjælpe skæleksem, er der en række mineraler og vitaminer, der er særligt gode for dig. Det er eksempelvis omega 3, zink, A-vitamin, B-vitamin, C-vitamin og silicium. Der er ingen tvivl om, at du vil kunne nå langt bare ved at begynde på at implementere disse i dine daglige madvaner. Herudover er der flere producenter, der laver deciderede hårkure mod skæleksem, og dem kan du derfor med fordel afprøve. Lær mere om hudsygdommen skæleksem her.

Sådan behandler du svamp i hårbunden

Der er tilmed mange børn, der oplever svamp i hårbunden. Svamp i hårbunden kan behandles ved hjælp af svampemidler i form af en tablet, og man kan med fordel også vælge at investere i en svampedræbende hårshampoo. Hvis man først har fundet ud af, at man har svamp i hårbunden, er det utroligt vigtigt, at man sørger for at få startet sin behandling hurtigst muligt. På den måde undgår man nemlig, at infektionen breder sig, og det hæmmer desuden risikoen for, at man smitter andre.

Brug en creme med D-vitamin, hvis du har hårbundspsoriasis

Endelig er der mange, der døjer med hårbundspsoriasis. Dette vil man oftest opdage ved en løs skældannelse, og hvis man undersøger sin hovedbund nærmere, vil man kunne se plamager eller røde knopper. Hvis man gerne vil behandle hårbundspsoriasis, skal man anvende en creme eller en gel, der indeholder D-vitamin. Eftersom en gel eller en creme naturligvis fedter hårbunden rigtig meget, er det en god idé at smøre den om aftenen, inden man går i seng, så man kan vaske det ud igen morgenen efter. Endelig er der mange, der vælger at behandle hårbundspsoriasis ved hjælp af steroidopløsning.