George Ezra
Tap 1 18. oktober 2018
George Ezra gæstede i aftes Tap 1, hvor han spredte god stemning og glade dage med en forudsigelig sætliste og de gamle historier man har hørt før.
Tap 1 er et forfærdelig sted for alle kunstnere at spille. Den gamle tappehal har ikke alene elendig akustik, men søjlerne i salen gør ligeledes, at man ikke kan se en skid. Faktisk er lyden så dårlig, at koncerten bliver markant anderledes afhængig af, hvor du står i salen. Ude i siden er lyden skramlende, topstyrende og diskanten bore ind i hovedet. Jeg synes dog valget af venue er endnu værre, når det er en kunstner som George Ezra, der kræver, at han kan vise nærvær. Det er enormt svært, når salen er smal og aflang. På trods af dette fik Ezra skabt god stemning i salen, således at publikum helt nede i bunden af salen dansede og sang med. Det er utvivlsomt hans musiks fortjeneste, eftersom man ikke kan blive andet end glad når man høre de varme og lunefulde toner. Endvidere er Ezras behagelige og mørke klang tiltalende. Da jeg hørte ham for første gang tilbage i 2013, der troede jeg han var en amerikaner fra Mississippi området, der væsentlig oppe i årene og havde levet af whisky og smøger. Til min store overraskelse var han 19 år, og omegnen af London. Ezra gik på med Don't Matter Now og Get Away, der begge er fra hans nye plade. Det var tydeligt at høre publikum har lyttet hans nye plade godt og grundigt igennem. Begejstringen ville nemlig ingen ende tage. Endvidere er George kendt for at give en masse anekdoter ind imellem hans sange, men jeg ville ønske han ikke gentog de samme. Igennem hele koncerten genbrugte han de samme anekdoter, som dem han fortalte tilbage i 2015, hvor han spillede på Northside og Store Vega. Det var tredje gang jeg hørte om forhistorien til både Barcelona og Budapest (se min anmeldelse fra 2015, hvis du vil læse Budapest historien). De nye historier vi hørte var i forbindelse med hans nye plader, men mon ikke vi genhøre dem til sommer, hvor han nok besøger en række festivaler i DK. George havde et god og solid sætliste med, hvor vi bl.a. fik Pretty Shining People, Listen To the Man, Paradise og Did you Hear The Rain?, desværre blev sidstnævnte spillet uden den intensitet, der er på pladen. Faktisk synes jeg Ezra spiller denne bedre live end på pladen, da han er god til at skabe den mørke intensitet som sangen kræver. Endvidere synes jeg det er ærgerligt, at en så etableret kunstner som Ezra, der nu har en del år på bagen, og som har et katalog hans publikum kender udenad forsat insisterer på at præsentere hver eneste sang han fremfører. ”den næste sang jeg gerne vil spille for jer erSaviour
”. Hvorfor! Det ødelægger det splitsekund, hvor man spændt venter på musikken afsløre, hvad han vil servere for os. Vi får med andre ord spoiler alert på spoiler alert. Aftenen kulminerede med de sidste 4 sange, hvor vi fik Ezras største hits Blame It on Me, Budapest, Cassy O' og Shotgun. Publikum gik amok, og med god grund. Sangene blev spillet med fantastisk energi, og vi kunne mærke Ezra helt omme bagest i salen. Koncerten var en pop-fest af kalibre, men samtidig en forudsigelig omgang.
None
