Atmosphere
27. april 2019
Den amerikanske hip hop duo Atmosphere, der består af rapperen Slug, Sean Daley, og DJ/produceren Ant, Anthony Davis, besøgte lørdag aften DR-byens studie 2. Gutterne fra Minneapolis gik på med Jerome, der er fra deres nyeste plade Mi Vida Local – deres 12. studieplade. Lyden i studie 2 var fantastisk fra starten, og jeg kunne mærke, hvordan Ant fyldte stedet ud, så man kunne mærke stemningen helt ind i ens knogler. I løbet af koncerten kom de forbi alle deres plader, og derfor fik vi lidt fra hele deres katalog. De fik spillet 24 numre, men flere af numrene blev kortet godt af. Personligt havde jeg glædet mig til koncerten, særligt i disse tider, hvor mumble rap er så populært.Det var tydeligt fra starten, hvordan Slug stadig mestre sin kunst. Han var tydelig i sin rap, så selv dem, der ikke hardcore Atmosphere fans kunne følge med i hans vidunderlige tekster. Det lyder måske utrolig simpelt, men det er på ingen måde en selvfølge, at man forstår rappere til en hip hop koncert – faktisk er det oftest, at man ikke fatter en skid af, hvad der bliver rappet. F.eks. har jeg flere gange oplevet, hvordan Wu-Tang Clan levere sit materiale helt af h til. Slug lød meget anderledes end på pladen, hvor han er meget mere afslappet omkring hans rap. Til aftenens koncert var han meget mere frembrusende og ofte fik jeg følelsen af, at han leverede sine tekster som freestyle og slampoet. Flere gange i løbet af koncerten rappede han uden et beat, hvilket var utrolig imponerende. Hans flow var fejlfrit og fænomenal. Sunshine, der er et af deres største hits blev leveret i et væsentlig mere up-beat tempo og energisk, hvilket er meget anderledes end på pladen. Det var en af de gange, hvor Atmosphere for alvor kom udover scenekanten og skabte en forbindelse med publikum. Selvom Slug gjorde alt, hvad han kunne, så forløste koncerten sig aldrig helt. I stedet var der momenter af det, f.eks. under Modern Man’s Hustle, The Best, Yesterday og Trying To Find A Balance. Imidlertid var der oftest en barriere mellem Slug og publikum, hvor vi betragtede Slug og stod imponerende og observerede uden at vi blev slugt ind i hans univers. Flere gange savnede jeg også den mere old-school lyd, der er meget mere tilbagelænet og underspillet, hvor beatet er i fokus. Et imponerende øjeblik var da en koncertgænger fik overtalt Slug til at spille The Woman With the Tattooed Hands, der ikke var en del af setlisten. Slug startede nummeret acapella, hvorefter Ant kom senere ind med beatet. Jeg elskede alt ved koncerten og havde en fantastisk oplevelse. Jeg ville så gerne give koncerten 5-stjerner, men da jeg forlod koncerten havde jeg ikke den wow-oplevelse, der kræves.
None
