REJSER

tir, 08 maj 2018

Charmerende, lækker og budgetvenlig madoplevelse

Den charmerende lille restaurant OliNico på Mejlgade i Aarhus.
Anmeldt af:

Alberte Røhl Kling-Petersen

 

Sted:

OliNico, Mejlgade 35, Aarhus

Value for money:

I den grad! -Tre retter for 140 kr. fås vist ikke meget billigere.

Kvalitet for maden:

Lækkert, smagfuldt (en smule saltet) og en dessert med en twist.

Betjening:

Generel venlig betjening, der sammen med kokkene skaber god stemning i restauranten

Indretning:

Hyggelig indretning, intet Nordic Living her, men derimod massere af sjove billeder og dimse-dutter På charmerende Mejlgade finder man OliNico. En mindre restaurant, der udefra ikke ser ud af meget, men de mange mennesker, og antallet af både to stay og take go retter der bliver langet over disken, afslører populariteten. Da det ikke er muligt at booke bord, sørger vi for at komme i god tid, vores navne bliver noteret på en seddel, og efter ti minutter er der et bord ledigt til os. Konceptet er enten at vælge Aftenens Menu, i form af en to retters eller en tre retters, eller en af Klassikerne til den nette sum af 65 kr. OliNico er især kendt for deres Moules Frite, men denne aften valgte vi at teste Aftenens Menu.
None

None

Latter, massere af snak og pjatten mellem personale og køkken danner rammerne, og hurtigt serveres

forretten

: Vitello tunnato med tuncreme, confiteret hvidløg og kapers. Let og lækker, smager som det skal, ikke så meget at tilføje der.

Hovedretten

bestod af ”Coq au vin” stegt hane i vin med brandt, syltet gulerod, druer, svampe og kartoffelkage med bacon og løg. Det smagte lækkert, anden var perfekt sprød men dog rigeligt saltet, derudover var kartoffelkagen meget bestand og en smule tør.

Desserten

var klart aftenens højdepunkt, nemlig en fortolkning af ”Kæmpe Eskimo”: solbær, chokolade og vanilje. Smagene komplimenterede hinanden perfekt, og tog straks os begge tilbage til barndommen. Alt i alt en hyggelig aften med lækkert mad og god stemning! OliNico serverer både frokost og aftensmad, men du kan som sagt ikke bestille bord, så kom i god tid, og vær klar på lidt ventetid.